Rotterdam

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Rotterdam, Hollands næststørste by (efter Amsterdam) med 617.300 indb. (2012) og endnu verdens næstvigtigste havn, som har en årlig godsomsætning på næsten 327 mio. t. (2003). Næsten halvdelen af befolkningen er indvandrere eller gæstearbejdere – fx 75.000 fra de tidligere nederlandske kolonier, 45.700 tyrkere, 37.500 marokkanere og 19.000 sydeuropæere. Rotterdam, der ligger midt i provinsen Zuid-Holland, indgår i storbyområdet Randstad Holland. Der er ca. 1,2 mio. indb. i Storrotterdam, og det sammenhængende erhvervs- og beboelsesområde strækker sig fra Rotterdam-Europoorts vestlige dele og ca. 50 km mod øst.

Det vestlige byområde præges af kanalen Nieuwe Waterweg og havnen Europoort med olieraffinaderier, skibsværfter, lagre og siloer, fabrikker og engrosvirksomheder. Rotterdam er en vigtig uddannelses- og kulturby med bl.a. universitet, kunstakademi og konservatorium. Bycenteret lidt nord for Nieuwe Maas blev opført i en helt ny plan efter 2. Verdenskrigs ødelæggelser. Her er bl.a. et overdækket indkøbscenter med gågader, kulturcentret De Doelen, teater og et nyere biografkompleks. De få gamle bygninger, bl.a. rådhuset, hovedpostkontoret og den genopbyggede Sint Laurenskerk, omgives af bygninger i en funktionel arkitektur — bl.a. en del højhuse. Arealerne ved det gamle havnebassin Oude Haven mod øst blev først bebygget efter 1980, hovedsagelig med boliger. Mod vest ligger Delfshaven, engang udhavn for Delft og hjemsted for geneverdestillerier, med et smukt kanalkvarter med gavlhuse fra 1700-t.

Metroen er i forbindelse med både centralstationen og det nationale jernbanenet (Schiedam). Rotterdam er jernbaneknudepunkt med gode forbindelser til Belgien og Frankrig og mange nationale stationer inkl. Schipol Lufthavn. Rotterdams lufthavn NV for byen er Hollands næststørste.

Rotterdams økonomi og udvikling er knyttet til havnen, som nu strækker sig næsten fra bymidten til Maasvlakte — et industri- og havneareal på indvundet land. Byområdets eksistens bygger på transit og hertil knyttet forarbejdning af indførte råvarer til halvfabrikata og færdigvarer, som i vid udstrækning eksporteres. Olie og olieprodukter udgør 1/3 af havnens omsætning. Olieraffinaderierne behandler langt mere olie, end Holland selv producerer, og 3/4 heraf udføres. Rotterdam er blandt verdens vigtigste containerhavne med flere terminaler, bl.a. den store European Combined Terminal på Maasvlakte. Da Rotterdam indgår i et storbyområde og er en havne-, transit- og industriby, må både den lokale infrastruktur og forbindelserne til havet og havnens store bagland jævnlig forbedres. Det gælder vej- og jernbanenettet, den fortsatte udvikling på indlandsvandvejene, i havnen og omladningsfaciliteterne og måske mest synligt de broer og tunneler, som krydser Maasgrenene og de øvrige vandveje. Rotterdams bagland når dels til havnene ved Rhinen, Maas og deres bifloder og endnu videre, dels til Belgien, Nordfrankrig og NV-Tyskland og endnu større områder, hvorfra der sendes varer til eller fra Rotterdam over land. Selvom containertransporten til og fra Rotterdam ad indlandsvandveje vokser og udgør godt 1/3 (1996), fragtes næsten halvdelen af containerne ad landevejen.

Arkitektur og museer

I 1920'erne havde stadsarkitekt J.J.P. Oud gjort Rotterdam til et knudepunkt for modernismen, bl.a. med rækkehusområdet De Kiefhoek (1929), tegnet af Oud selv, og tobaksfabrikken Van Nelle (opført 1925-30) samt direktør villa Sonneveld House (opført 1929-33), begge af arkitekterne J.A. Brinkmann og Van der Vlugt. Under 2. Verdenskrig blev meget ødelagt, tilbage stod bl.a. den gotiske Sint Laurenskerk, "Grote Kerk" (1525) og rådhuset (1920) af A. Munro. Oud varetog også genopbygningen efter krigen med bidrag fra fremstående arkitekter; 1953 stod handelscenteret Lijnbaan færdigt, planlagt af J.H. van den Broek (1898-1978) og J.B. Bakema (1914-81).

Byens eksperimenterende arkitektur med nybygning og ombygning af ældre erhvervsbyggerier er efter 2000 blevet turistmål. Et af de kulturelle centre er Schouwburgplein (1995, af landskabsarkitektgruppen West 8) med teater, koncertsale samt Pathe Multiplex Cinema (1992-95, af Koen van Velsen (f. 1952)). I museumsparken med mange funktioner (1989-1994, af Rem Koolhaas) ligger bl.a. kunstmuseet Museum Boijmans Van Beuningen (1930, udvidet flere gange, senest i 2003), Nederlands Architektuur Instituut af Jo Coenen (f. 1949), der blev indviet 1993 og Kunsthal Rotterdam (1992) tegnet af Rem Koolhaas og Fumi Hoshino.

Historie

Byen, der opstod i anden halvdel af 1200-t. på nogle inddæmmede arealer ved floden Rotte, fik 1340 stadsrettigheder af den hollandske greve og 1358 tilladelse til at bygge bymure. De følgende århundreder var sildefangst, væveri og handel de vigtigste erhverv. Efter at have været besat af spanske tropper april-juli 1572 sluttede byen sig til oprøret mod Spanien, og den fik en ledende rolle under Johan van Oldenbarnevelt, der var byens rådspensionær 1576-86. Antwerpens fald til Spanien i 1585 bevirkede, at en del af denne bys handel overgik til Rotterdam. Af betydning var også tilstedeværelsen af afdelinger af Det Ostindiske og Det Vestindiske Kompagni. I 1700-t. fandtes en del industri inden for fx kaffebrænderi, tobaksforarbejdning og sukkerraffinaderi.

I årene 1870-1900 næsten tredobledes byens indbyggertal. Den store vækst skyldtes frihandelen og industrialiseringen, ikke mindst i Ruhrdistriktet, som Rotterdam kunne udnytte efter bygningen af kanalen Nieuwe Waterweg; Rotterdams moderne udvikling begyndte, da denne i 1872 blev ført gennem klitterne ved Hoek van Holland. I 1940 blev byen bombet af tyskerne; op imod 1000 mennesker mistede livet, og det gamle bycentrum blev ødelagt.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
24/06/2013
Oprindelige forfattere
Feilb
01/02/2009
OBii
01/02/2009
Utoft
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki