Newfoundland and Labrador.
Newfoundland and Labrador, indtil 2001 New Foundland, provins i Canada, som omfatter øen Newfoundland og dele af Labradorhalvøen; 405.720 km2, 515.000 indb. (2011), heraf 95% af britisk herkomst. Hovedstad og største by er St. John's (106.000 indb.). Optaget i føderationen i 1949 som den 10. provins.
Newfoundland and Labrador er en økonomisk tilbagestående og tyndtbefolket provins, som siden 2. Verdenskrig og især fra 1980'erne har været præget af arbejdsløshed og udvandring; siden 1984 er befolkningstallet faldet med ca. 65.000. De fleste indbyggere, lokalt kaldet newfies, bor på øen Newfoundland dels i hovedbyerne St. John's, Corner Brook, Gander og Grand Falls, dels i talrige fiskerlejer langs de indskårne klippekyster. Labrador dækkes af skove og er næsten ubeboet bortset fra isolerede bopladser ved kysten samt enkelte minebyer og flybasen Happy Valley-Goose Bay (se også Labrador).
| Navnet Newfoundland kommer af engelsk new found land 'det nyfundne land'. |
Indtil midten af 1980'erne var fiskeri det bærende erhverv, og fangsterne blandt de største i Canada (torsk, sild, fladfisk, hummer). Bortset fra havbrug er fiskeriet og fiskeindustrien siden blevet stærkt reduceret, bl.a. som følge af overfiskning og kvoteringer på Newfoundlandbankerne. I dag er offshore olieindvinding det økonomisk vigtigste erhverv og tegner sig for 44% af provinsens eksport (2003). Andre vigtige erhverv er træ- og papirindustri, minedrift, især jernmalm i Labrador, og skaldyrsfiskeri. Provinsen er velforsynet med billig elektricitet fra mange vandkraftværker, og store forhåbninger knytter sig til udvindingen af olie og naturgas fra offshorefelter. Landbrug optager kun 0,1% af arealet og er af marginal betydning.
Øen udgør den nordlige fortsættelse af Appalacherne og består af et forholdsvis lavt, istidspræget bjerglandskab med de højeste partier i Long Range i vest (ca. 800 m).
Klimaet er de fleste steder nedbørsrigt og blæsende med kølige somre og meget kolde vintre, især i det indre af Labrador. Atlanterhavskysten er ofte indhyllet i tåge og under indflydelse af den kolde Labradorstrøm, som fra december til maj fører store mængder drivis med sig.
Newfoundland var oprindelig beboet af inuitter. Arkæologiske fund ved L'Anse-aux-Meadows vidner om nordboers kortvarige bosættelser omkring år 1000. I 1497 blev Newfoundland genopdaget af Giovanni Caboto, og i 1500-t. blev der gjort store fiskefangster på Newfoundlandbankerne. En engelsk koloni anlagdes i 1583 ved det nuværende Saint John's; andre kolonier måtte opgives, ikke mindst fordi den engelske stat af økonomiske og militære årsager fra 1699 forbød bosættelser, der ikke var direkte forbundet med fiskeriet. I 1700-t. var der gentagne sammenstød mellem franske og britiske interesser.
Det britiske overherredømme blev anerkendt ved Utrechtfreden i 1713, men Frankrig fik ved Parisfreden i 1783 rettigheder på nord- og vestkysten. Først i 1824 godkendte Storbritannien en egentlig kolonisering.
Området, der i 1825 fik tillagt Labradors kyst, opnåede selvstyre i 1855. I 1934 fik Newfoundland status af britisk koloni, og efter to folkeafstemninger blev området i 1949 tilsluttet Canada; provinsens nuværende navn indførtes først 2001.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 266570.601.svg (214.01 kB) Newfoundland. | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki