Ejnar Mikkelsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Ejnar Mikkelsen, 23.12.1880-1.5.1971, dansk skibsfører, polarforsker og forfatter, søn af Aksel Mikkelsen(-Løth). Mikkelsen var i 1900 på sin første polarekspedition (Carlsbergfondets ekspedition til Østgrønland), i 1901-02 med som kartograf på en mislykket amerikansk Nordpolsekspedition og 1906-08 leder af en amerikansk-britisk ekspedition til områderne nord for Alaska. 1909-12 ledede han Alabamaekspeditionen, der søgte efter Danmark-ekspeditionens døde og deres efterladte papirer og var planlagt til at vare et år, men han og en ledsager, Iver Iversen, måtte ufrivilligt vente to år på undsætning, efter at deres skib var sunket. I 1924 forestod Mikkelsen oprettelsen af kolonien Scoresbysund (Ittoqqortoormiit), og 1933-50 var han inspektør for Østgrønland, en kort tid tillige kolonibestyrer i Ammassalik. Af hans omfattende forfatterskab, der helt overvejende afspejler hans arktiske tilværelse, kan nævnes Lost in the Arctic (1913, da. Tre Aar paa Grønlands Østkyst, 1914 og 2010) og fire bind erindringer, 1953-60.

Læs også om Ejnar Mikkelsen i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
18/01/2012
Ove Hermansen
28/05/2010
Jørn Busch Olsen
29/07/2009
Oprindelig forfatter
OVen
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki