Færøerne, øgruppe i Atlanterhavet nord for Skotland, ca. midtvejs mellem Norge og Island.
Øerne har udstrakt hjemmestyre i rigsfællesskab med Danmark, og har i modsætning til resten af Det danske Rigsfællesskab (Danmark, Grønland) aldrig været medlem af EF/EU.
I løbet af 1900-t. har Færøerne gennemgået en drastisk udvikling fra isoleret og tilbagestående landbrugsland med især fåreavl og lidt kystfiskeri til en moderne eksportøkonomi baseret på fiskeri og tilhørende fiskeindustri.
Flaget blev hejst første gang i 1919. Det var halvofficielt fra 1931 og blev først i 1948 fastsat officielt. Læs mere om det færøske flag.
Færøerne består af 18 øer, som er adskilt af smalle sunde og fjorde. Nærmeste land er Shetlandsøerne 300 km mod sydøst. Læs mere om Færøernes geografi.
| Dansk navn | Færøerne |
| Lokalt navn | Føroyar |
| Engelsk navn | Faroe Islands |
| Etymologi | 1200-t. Færoyjar, 1. led enten af oldn. fær 'får' eller omdannelse af kelt. fearann 'landområde' |
| Areal | 1399 km2 |
| Indbyggertal (2007) | 47.200 |
| Hovedstad | Tórshavn |
| Sprog | færøsk (off.), dansk (off.) |
| Befolkning | færinger 100% |
| Møntenhed | dansk krone (men egne sedler) |
| Møntkode | DKK |
| Nationalitetsmærke til biler | FO |
| Nationalitetsmærke til fly | OY |
| Internetdomænenavn | .fo |
| BNP pr. indb. (2007) | 22.000 $ |
| Middellevetid (2006 est.) | mænd 76 år, kvinder 83 år |
Set i forhold til den nordlige beliggenhed er Færøernes klima mildt med kølige somre (gnsn. for juli: 11 °C) og meget milde vintre (gnsn. for januar: 3 °C). Læs mere om Færøernes klima.
Færøerne ligger på den nordlige del af det undersøiske Færø-Rockall-plateau, et mikrokontinent helt eller delvis løsrevet fra Europa. Læs mere om Færøernes geologi.
Færøernes vegetation er artsfattig og nærmest beslægtet med den på Island og den nordlige del af De Britiske Øer. Vildtvoksende træarter findes ikke, da sommertemperaturen er for lav. Læs mere om Færøernes planteliv.
Landfaunaen er præget af øernes isolerede beliggenhed: Der er ingen krybdyr og padder, ingen oprindelige arter af landpattedyr og kun få arter af andre grupper med ringe spredningsevne. Læs mere om dyrelivet på Færøerne.
De officielle sprog er færøsk og dansk; forholdet mellem dem er reguleret ved §11 i Hjemmestyreloven fra 1948, hvori det hedder, at færøsk anerkendes... Læs mere om sprog på Færøerne.
I 2007 fik Færøerne deres egen selvstændige folkekirke; tidligere havde Færøerne været et selvstændigt stift i den danske folkekirke. Læs mere om kirkelige forhold på Færøerne.
Færøernes forfatning fremgår dels af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953, dels af Lov om Færøernes hjemmestyre af 23. marts 1948, kaldet Hjemmestyreloven, og dels... Læs mere om Færøernes forfatning.
Færøerne var fra 1035 et norsk skatteområde, indtil de i 1380 sammen med Norge blev en del af det danske rige. Læs mere om Færøernes politiske system.
Færøerne er et velstående samfund med en lille og meget åben økonomi, der er sårbar over for udsving i fiskeriet og i priserne på fisk; i 2004 udgjorde fisk og fiskeprodukter 94% af eksporten. Læs mere om Færøernes økonomi.
Færøernes sociale lovgivning bygger på de samme principper som den sociale lovgivning, der gælder for det øvrige Danmark. Læs mere om de sociale forhold på Færøerne.
Middellevetiden på Færøerne er for kvinder 82,4 år, ca. et år længere end i Danmark. For mænd er den 76,9 år, en anelse kortere end i Danmark. Læs mere om sundhedsforhold på Færøerne.
Færøerne. Villingadalsfjall (844 m) på Viðoy indhyllet i skyer. Bygden Viðareiði er omgivet af dyrkede græsmarker (bøur), mens størstedelen af øen henligger som fjeldenge til sommergræsning (hagin). Hele sceneriet, herunder det omskiftelige vejr, er karakteristisk for Færøerne.
Ifølge Hjemmestyreloven fra 1948 udøves den offentlige forvaltning dels af hjemmestyret, dels af rigsmyndighederne. Læs mere om Færøernes forvaltning.
Færøernes retssystem består efter hjemmestyrets indførelse i 1948 af både færøske og danske regler. Læs mere om det færøske retssystem.
Uddannelsessystemet er opbygget efter dansk mønster. I 1930'erne blev de danske undervisningsplaner og -materialer efterhånden tilpasset færøske forhold, og fra... Læs mere om det færøske uddannelsessystem.
Føroya Landsbókasavn (grdl. 1828, bygning fra 1979) er landets national- og centralbibliotek og betjener tillige universitetet. Læs mere om biblioteker og arkiver på Færøerne.
Øernes første avis, Færingetidende, udkom i 1852, men kun med ni numre, da den blev lukket efter færingernes voldsomme kritik af de danske embedsmænd og den danske monopolhandel. Læs mere om Færøernes trykte massemedier.
Radio og tv kom relativt sent til Færøerne. I 1952 begyndte en kreds af private initiativtagere at eksperimentere med radio, men først med etableringen... Læs mere om Færøernes elektroniske massemedier.
De første vidnesbyrd om en billedlig kultur på Færøerne stammer fra vikingetiden og består bl.a. af mindre brugsgenstande udsmykket med keltiskinspireret båndornamentik. Læs mere om Færøernes billedkunst og arkitektur.
Litterær udvikling på Færøerne viser to klart adskilte faser, den ene mundtlig og lang, den anden skriftlig og kort. Læs mere om færøsk litteratur.
Folkemindesamleren og sprogforskeren J.Chr. Svabo beretter i sine Indberetninger fra en Rejse i Færø 1781-82 om unge studerende, der hjemvendte til Tórshavn og opførte Holbergs... Læs mere om teater på Færøerne.
Færingernes vigtigste dans er kvaddansen, en sangdans til eget akkompagnement. Læs mere om dans på Færøerne.
© EMG
Færøerne.
Færøsk traditionel musik er grundlæggende præget af to forhold: øernes isolerede beliggenhed, der har givet rige muligheder for, at det nationale særpræg... Læs mere om færøsk musik.
Færøerne er Nordens yngste filmnation. Den første professionelle spillefilm, Atlantic Rhapsody (1989), blev efterfulgt af... Læs mere om færøsk film.
De ældste arkæologiske vidnesbyrd om fast bosættelse pÃ¥ Færøerne dateres til anden halvdel af 800-t. Udgravninger i KvÃvÃk, Fuglafjørður og... Læs mere om Færøernes forhistorie.
Irske munke kom som de første til Færøerne i 600-t., men i begyndelsen af 800-t. blev de fortrængt af norske vikinger, der gennemførte en større bosættelse. Læs mere om Færøernes historie.
Viser 1-1 af 1
Det er Grønland, der hér, primo juli 2009, lige har fået selvstyre efter folkeafstemning derom, i ca. 30 år har haft landsstyre, og som i sin tid meldte sig ud af EU, dengang måske stadig EF, efter folkeafstemning derom, i Grønland, verdens største ø og en del - på lige fod med Færøerne og "syd"Danmark er omtalt i Grundloven af 5.6.1953 som "Rigsfællesskabet". Senest skete der ændringer hertil i vort eget lille land, søndag d. 7.6., da danskerne sagde "ja" til en ændring af Tronfølgeloven, der giver fuldstændig lige arveret for prinsesser frem for prinser, ifm. valget til EU-parlamentet. Have a Nice Day, Uffe
Viser 1-1 af 1
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Viser 4 af 4 billeder
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 25632611.601.svg (1376 bytes) Færøerne. | Admin 05/02/2009 | |
| [+] 25657901.601.svg (352.26 kB) Færøerne. | Admin 05/02/2009 | |
| [+] 26972154.601.svg (296.21 kB) Færøerne. | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki