Anneli Jäätteenmäki

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Anneli Tuulikki Jäätteenmäki, f. 11.02.1955, finsk politiker, statsminister 2003; rigsdagsmedlem 1987-2007. Hun efterfulgte Esko Aho som formand for Centerpartiet i 2002 og førte partiet til sejr i valget 2003, hvorefter hun som Finlands første kvindelige statsminister dannede regering med socialdemokraterne og Svenska folkpartiet. Under valgkampen havde hun på grundlag af oplysninger, som hun på tvivlsom vis var kommet i besiddelse af, kritiseret den socialdemokratiske statsminister, Paavo Lipponen, for angiveligt under samtaler med USAs præsident at have lovet støtte til genopbygning af Irak efter en eventuel krig. I takt med at sagen blev trevlet op, ændrede Jäätteenmäki forklaringer så mange gange, at hun også mistede sit eget partis tillid og måtte afgive statsministerposten til Centerpartiets næstformand, Matti Vanhanen. En efterfølgende retssag frikendte hende for at have handlet strafbart, og i 2004 indvalgtes hun i EU-Parlamentet med stort personligt stemmetal (149.646 stemmer) og genvalgtes i 2009 med næstflest stemmer (80.156 stemmer). I EU-Parlamentet hører Jäätteenmäki og de øvrige centerpartister med i den politiske gruppe ALDE (Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Fennoscandia
13/09/2010
Redaktionen
31/01/2009
Ekspert
Lind
Oprindelig forfatter
Lind
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki