Centerpartiet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Centerpartiet, fi. Keskustapuolue, officielt fi. Suomen Keskusta r.p. og sv. Centern i Finland r.p, til 1965 Agrarförbundet, finsk politisk parti, dannet i 1908 som parti for den finsktalende bondestand og den ejendomsløse landbefolkning, torperne. Partiets ideologiske linje blev lagt af S. Alkio, mens K. Kallio ved selvstændigheden i 1917 trådte frem som den ledende skikkelse. Centerpartiet var oftest det største borgerlige parti og var med sin sociale baggrund i stand til at formidle et samarbejde med socialdemokraterne. Efter 1945 har partiet domineret talrige koalitionsregeringer og var under præsident Urho Kekkonen garant for en sovjetvenlig udenrigspolitik. I takt med, at partiets traditionelle vælgergrundlag svandt ind, søgte det samtidig med navneskiftet i 1965 at orientere sig mod de voksende provinsbyers befolkning. Efter Kekkonentidens afslutning mindskedes partiets indflydelse forbigående i en årrække.

Valget i 1995 blev et stort nederlag for Centerpartiet. Trods en fremgang fra 19,9% til 22,4% af stemmerne ved valget i 1999 lykkedes det ikke at genvinde positionen som Finlands største parti, og det partiet kom til at opleve sin hidtil længste periode i opposition. Samtidig opstod der en ledelseskrise, da Esko Aho efter sit knebne nederlag i præsidentvalget i 2000 valgte at tage et sabbatår i USA, bl.a. som forelæser ved Harvard universitetet. Sabbatåret skabte modvilje mod Aho i partiet, og i 2002 blev Anneli Jäätteenmäki (f. 1955) valgt til ny leder. Hun førte partiet til sejr i valget 2003 og hun kunne da som Finlands første kvindelige statsminister danne regering med socialdemokraterne og Svenska folkpartiet. Hendes aggresive og ikke helt fine valgkamp fik dog til følge at hun kort efter måtte afgå både som partiformand og statsminister på grund af den såkaldte Irak-skandale. På begge poster afløstes hun af partiets næstformand Matti Vanhanen. Denne formåede ved valget i 2007 at bevare partiets position som landets største og dermed også at beholde statsministerposten nu i regering med Samlingspartiet som vigtigste koalitionspartner.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Lind
24/08/2009
Fennoscandia
29/03/2009
Redaktionen
29/01/2009
Ekspert
Lind
Oprindelig forfatter
Lind
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki