bantu

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Bantusprog

bantu, bantufolk, fællesbetegnelse for over 60 mio. mennesker, der lever i det sydlige Afrika, og som først og fremmest har det tilfælles, at de taler bantusprog. Bantuerne formodes at stamme fra Cameroun, hvorfra de for ca. 2000 år siden bredte sig mod øst og syd. Før denne såkaldte bantuekspansion var ca. ¹/₃ af de områder, der i dag befolkes af bantuer, beboet af andre folk, hovedsagelig pygmæer og san (buskmænd).

Bantuernes økonomiske, sociale og politiske organisation er meget varieret. Økonomien kan fx være baseret på agerbrug eller kvægavl, på en kombination af disse eller på fiskeri og flodhandel. Den sociale organisation kan være patrilineær, dvs. at individets slægtskab og gruppetilhørsforhold bestemmes efter faderen, eller matrilineær, hvor individet følger moderens slægt og gruppe. De traditionelle politiske systemer varierer fra centraliserede kongeriger til statsløse samfund uden politisk autoritet over lokalniveauet. Også bantuernes religioner har store indbyrdes forskelle, men forfædrekult spiller generelt en stor rolle.

Bantu er bantusprogets ord for 'menneske'.

I Sydafrika anvendte apartheidstyret ordet bantu som et symbol på underordning og på foragt for sorte indbyggere. Tidligt omtaltes afrikanere som indfødte, fra 1951 som bantu og fra 1978 som sorte. I protest mod raceklassificeringen anvendte den sorte befolkning navnet sort om alle personer, der betragtede sig selv som sorte; også om dem, som staten klassificerede som farvede og indiske. Se også bantustans.

Bantusprog

Bantusprogene danner en gruppe på ca. 400 sprog. Snæver bantu udgør sammen med ti sproggrupper i det vestlige Cameroun og det sydøstlige Nigeria bred bantu, og alle disse sprog tilhører den bantoide gren af benue-kongo-sprogene. Disse er en gren de niger-kordofanske sprog, der er den største afrikanske sprogæt.

Over ¹/₃ af Afrikas befolkning taler bantusprog. Ca. 40 af disse sprog tales af over 1 mio.; bl.a. bemba, ganda, kamba, kongo, lingala, luba, rundi, rwanda, shona, sotho, swahili, tswana, xhosa og zulu. Man antager, at bantusprogene for 2-3000 år siden kun taltes i grænselandet mellem Nigeria og Cameroun.

Selve ordet bantu er flertal af muntu 'menneske', og distinktionen muntu/bantu findes i forskellige varianter i alle bantusprog, jf. kongo muntu/bantu, shona munhu/vanhu, swahili mtu/watu og zulu umuntu/abantu. Ordet viser et særtræk ved bantusprogene: Substantiverne har præfikser (forstavelser), der angiver ca. 15 forskellige nominalklasser. I dansk ses noget lignende i de grammatiske køn. Mu- (i muntu) står for klasse 1 (personer, ental), og ba- (i bantu) for klasse 2 (personer, flertal). Se ba-.

Et andet særtræk ved bantusprogene er den omfattende brug af kongruens: Klassepræfikset gentages i ord, der står i en grammatisk relation til substantivet, jf. følgende sætning fra swahili, hvori kisu 'kniv' har præfikset ki- for klasse 7 (ting, ental): Kisu kidogo kimoja kitatosha. Ki-su ki-dogo ki-moja ki-ta-tosha. 7-kniv 7-lille 7-én 7-vil(fremtid)-være nok. Én lille kniv vil være nok. Verbet ki-ta-tosha 'strække til' har fremtidspræfikset ta-.

Sætningen viser bantusprogenes agglutinerende struktur; ordene kan deles i stamme og affikser med kun én betydning.

De få låneord i dansk fra bantu er betegnelser for afrikanske dyr, fx chimpanse (kongo cimpenzi) og impala (zulu).

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger hos g.dk

Mest læste artikler

Redigering

Om artiklen

Seneste forfatter: Redaktionen
25/01/2012
Oprindelige forfattere: AAkeN
29/01/2009; AHyll
29/01/2009; RTE
29/01/2009; Tomoes
29/01/2009

Emnetræ

Folkeslag
- Afrikanske folk og stammer
  - ...
  - azande
  - baganda
  - bakongo
  - bambara
  - bantu
  - barotse
  - basuto
  - bechuaner
  - beduiner
  - bemba
  - ...