høvding

Høvdingedømme

betegner i antropologien et politisk system, som er baseret på slægtskab og karakteriseret ved en rangordning af nedstamningsgrupper og personer. Den sociale differentiering, der tildeler høvdingen og dennes afstamningsgruppe en højere status end samfundets øvrige medlemmer, er ofte religiøst begrundet, fx i forfaderkulten. I et evolutionistisk perspektiv placeres høvdingedømmet som en overgangsform mellem det egalitære stammesamfund uden central politisk ledelse og staten med en autonom politisk ledelse. Man har i mange tilfælde kunnet efterspore overgangen fra høvdingedømme til egentlige statsdannelser, hvorimod det har vist sig vanskeligt at dokumentere udviklingen fra stamme til høvdingedømme. Man har fremført, at høvdingedømmet er en selvstændig social formation, der ved hjælp af særlige institutionelle mekanismer, fx genfordeling af høvdingens indkrævede tribut, med mere eller mindre held forsøger at stække høvdingens personlige magt og derved også forsinke udviklingen mod staten. Termen høvdingedømme dækker således over et bredt spektrum af politiske organisationsformer, som forekommer eller har forekommet i bl.a. Oceanien, Mellemøsten, store dele af Afrika syd for Sahara, i Mellemamerika og Colombia samt blandt amerikanske nordvestkystindianere.