waiwai

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

waiwai, caribisktalende amazonindianere, der lever på grænsen mellem Guyana og Brasilien. Pga. deres marginale placering levede waiwaier indtil midten af 1950'erne i stor isolation og fulgte den overleverede tradition. En dansk ekspedition bestående af etnograferne Jens Yde (1906-76) og Niels Fock studerede på dette tidspunkt hhv. waiwais materielle og åndelige kultur. Da udgjorde de ca. 150 medlemmer, et antal der omkring 2000 er tredoblet, især ved tilflytning fra nabogrupper. Waiwais erhvervsaktivitet er økonomisk domineret af svedjeagerbrug med især maniokdyrkning, men mændenes jagt har følelses- og prestigemæssigt størst betydning. Landsbyerne består af et stort rundhus, der ligger i en rydning i regnskoven dagsrejser borte fra nærmeste naboer. Fra slutningen af 1950'erne har en amerikansk kristen mission påvirket waiwaierne i retning af større bofasthed og europæisk klædedragt. Se Amazonas (folkeslag).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelig forfatter
NiFo
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki