periglaciale processer

periglaciale processer, (1. ord af peri- og afledn. af latin glacies 'is'), landskabsdannende (geomorfologiske) processer, der foregår i ikke-gletscherdækkede kolde områder. Generelt er de periglaciale områder på den ene side afgrænset ved den naturlige skovgrænse, mens randen af gletschere markerer den anden begrænsning. De fleste periglaciale processer er resultatet af enten vands faseskift mellem fast og flydende form eller resultatet af et sæsonmæssigt snedække. Typiske eksempler på periglaciale processer er frostsprængning, jordflydning, snefygning, snesmeltning og forårsflom i floder. Typiske landskabsformer er talusskråninger, blokgletschere, jordflydningstunger, skred, nivationshuller, iskiler, polygonjord, arktiske moser (palsa) og pingoer.