permafrost

permafrost, (fork. af permanent frost), den del af jordoverfladen, der i mere end to år vedvarende har haft temperatur på, eller lavere end, vands tryksmeltepunkt. Tørt fjeld uden vandindhold falder dermed inden for permafrostbegrebet, blot temperaturkravet er opfyldt. Der er derimod tradition for ikke at medregne gletschere til permafrost, selvom temperaturkravet er opfyldt. Under de kvartære istider udgjorde permafrostområderne 40-50% af landarealet. I dag dækker permafrost op mod 25% af Jordens landoverflade. En maksimal tykkelse på indtil 1500 m er påvist i det nordlige Sibirien, mens man i Alaska har påvist indtil 740 m tyk permafrost. Desuden optræder permafrost i mange bjergområder, eksempelvis i Alperne og Rocky Mountains. Permafrost inddeles i to hovedtyper: Kontinuert og ikke-kontinuert permafrost, alt efter om permafrosten er regionalt sammenhængende, eller kun optræder i bestemte områder i landskabet. Grænsen for diskontinuert permafrost ligger erfaringsmæssigt ved en årlig middeltemperatur på −2 °C, mens den kontinuerte permafrost forekommer under −6 °C. Permafrost når ikke helt op til jordoverfladen, men adskilles fra denne af det årligt optøede lag, aktivlaget, der sædvanligvis er fra 0,3-2 m tykt. Permafrost er ledsaget af en række karakteristiske landskabsformer, fx blokgletschere, iskiler og pingoer.

Byggeteknik

© Dette billede må du ...

Permafrost. Ved byggeri i områder med permafrost må der tages særlige forholdsregler. Mindre bygninger (øverst) opføres på et stolpefundament, der hviler på en ikke-optøningsfarlig gruspude. I forbindelse med større bygninger (nederst) nedbores pæle i permafrostlaget som fundament; jordvolde langs bygningens periferi forhindrer optøning omkring pælene.

Permafrosne lag indeholder normalt en vis mængde is, hvilket skaber et særligt byggeteknisk problem i forbindelse med udførelsen af fundamenter. Når mindre bygninger skal funderes på permafrossen grund i områder, hvor fjeldet er dækket af et tykt lag jord, udskiftes det optøningsfarlige jordlag ofte med en gruspude, hvori der opstilles et stolpefundament af træ. Ved større byggerier kan pæle vha. dampspyd føres ned i den permafrosne jord, hvorefter bygningen funderes på pælene.

Begge funderingsmetoder er kostbare. I Danmark udgør fundamentprisen under normale forhold kun få procent af den samlede byggesum. I områder med permafrost kan den udgøre op mod 30%.