lyntæller, instrument, der registrerer forekomst af lyn; oftest kun egentlige lynnedslag og ikke lyn mellem skyer. En lyntæller opfanger de elektromagnetiske bølger, som udbreder sig fra lynnedslag, og både nedslagsposition og tidspunkt bestemmes.
I Danmark er fire lyntællere opstillet; på Tipperne i Ringkøbing Fjord, på Sletterhage på Djursland, ved Bunken syd for Skagen og på Nyord ved Møn. Med højsæson i sommermånederne registreres der ca. 50.000 lyn om året, flest i Sønderjylland og færrest over Kattegat. På verdensplan lyner det 100 gange i sekundet året rundt.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki