Vilhelm Bjerknes, 1862-1951, norsk fysiker og meteorolog, grundlægger af Bergenskolen. Videnskabsmænd herfra udviklede i 1920'erne de første teorier om polarfronten. Under 1. Verdenskrig modtog Norge ikke vejrobservationer fra andre lande, og Bjerknes fik regeringen til at oprette et tæt netværk af observationsposter over hele Norge. Studierne af de mange data fra disse førte frem til frontbegrebet og senere de første modeller for lavtryks opståen og livscyklus. Bjerknes blev som en af de første klar over, at næste skridt i udviklingen måtte blive egentlig vejrforudsigelse baseret på en detaljeret beskrivelse af atmosfærens tilstand.
Han beskæftigede sig desuden med astrofysik, aerodynamik og oceanografi og var ivrigt optaget af tidens kulturpolitiske spørgsmål, herunder den norske sprogstrid.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki