Nordsøen (Forurening)

Med sin beliggenhed mellem højt industrialiserede lande og lande med intensivt landbrug og med en meget tæt skibstrafik samt omfattende olieudvinding er Nordsøen et havområde, der kræver en målrettet miljøovervågning og miljøbeskyttelse. Nordsøen har været de omliggende landes skraldespand, men Nordsølandenes samarbejde, bl.a. Nordsøkonferencerne, Oslokonventionen og Pariskonventionen (nu samlet i OSPAR-konventionen), har bremset en truende miljøødelæggelse. Således er afbrænding af farligt industriaffald til søs stoppet i 1991, de engelske dumpninger af flyveaske og industriaffald stoppede i 1993, og dumpning af spildevandsslam stoppede i 1998.

Omgivet næsten udelukkende af EU-lande er der gode muligheder for en fælles indsats for yderligere at sikre Nordsøens miljø. Der blev i 2005 udarbejdet en fælles EU-havstrategi, der bl.a. omfatter indsats mod farlige stoffer og olieforurening, både fra skibe og fra boreplatforme. Danmark udarbejdede i 2005 en handlingsplan for at begrænse forureningen fra boreplatforme. Fx er udledning af de farligste kemikalier forbudt fra 2006, og grænsen for olie, der må udledes med vand, er nedsat. Nordsøen er udnævnt til specielt område, hvor skibe kun må udlede vand, hvis olieindhold er så lavt, at det ikke efterlader synlige spor. Der bliver også iværksat en særlig indsats mod ballastvand, der kan sprede fremmede dyre- og plantearter; fx er den østasiatiske søpung nu meget almindelig i Limfjorden, efter at den i 1950'erne kom med skibe til Den Engelske Kanal.

Der er sket forbedringer som følge af den målrettede indsats. I den åbne Nordsø er koncentrationen af det radioaktive cæsium-137 faldet fra en aktivitet i 1984 på 140 Bq pr. m³ til 27 i 1990. Miljøforholdene i de lukkede kystområder, fx Themsens og andre store floders mundinger, er blevet bedre, fordi der er bygget rensningsanlæg. Men mange kystområder, fx Tyske Bugt, er stærkt påvirket af de næringsstoffer, der kommer fra landbrugsarealerne. De kan give en voldsom algevækst, som kan føre til iltsvind i bundvandet. Det mærkes dog ikke i den åbne Nordsø, hvor der er en stor gennemstrømning af vand. Nye fælles EU-regler (se vandrammedirektivet) sætter ind mod forureningen med bl.a. kvælstof i alle EU-lande.

Trods de fælles bestræbelser på at begrænse miljøforringelserne er der stadig mange problemer. Fx er den tætte skibstrafik en trussel mod Nordsøen, både pga. ulykker og oliespild. Det giftige stof tributyltin (se miljøgifte), der stadig anvendes i bundmaling på skibe, kan skade fisk og bunddyr i selv meget små koncentrationer. Også affald, der driver på havoverfladen og ender på strandene, er stadig et stort problem, bl.a. i Danmark.