Patras

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Patras, Patra, Patrai, græsk by, der ligger på Peloponnes' nordlige kyst i Patraikosbugten ved indsejlingen til Korinthbugten; 161.100 indb. (2001). Patras er administrativ hovedby for amtet Achaia på 3271 km2 og med 322.789 indb. (2001). Byen er bispesæde og har universitet.

Patras har den største udskibningshavn på Peloponnes med eksport af rosiner, figner, oliven, olivenolie, tobak, citrusfrugter, vin og læder. Fra den nye, store færgehavn er der daglige forbindelser til Italien, Tyrkiet og De Joniske Øer.

Patras er en travl industri- og handelsby; industriproduktionen er koncentreret inden for tekstil, beklædning, føde- og drikkevarer, cement, papir, ikke metalliske mineraler, transportudstyr, metal- og gummiprodukter. Sydøst for byen ligger Grækenlands ældste og mest anerkendte vinslot, Achaia-Clauss.

Byen blev ødelagt af osmannerne i begyndelsen af Den Græske Frihedskrig 1821, men blev genopbygget i neoklassisk stil. Den er smukt anlagt med haveterrasser, store arkadefyldte pladser og gader ved foden af den gamle borgklippe, der med sin byzantinske, frankiske, venetianske og tyrkiske borgruin dominerer byen i dag. Byen har en række seværdigheder, fx det romerske Odeion, den store Agios Andreas-kirke, bygget på det sted, hvor Jesu discipel Andreas hævdes at være blevet korsfæstet, det arkæologiske museum og den centrale plads Platia Vas. Georgiou med neoklassiske bygninger og stadsteatret. Patras er kendt for sit farverige karneval, der afholdes hvert år i februar. Digteren Kostis Palamas blev født i Patras.

Historie

Patras var en af de 12 bystater, der i 280 f.Kr. dannede Det Achaiske Forbund. Efter romernes besættelse i 146 f.Kr. udviklede byen sig til en vigtig handels- og havneby. Med Romerrigets deling i 395 blev Patras en del af Det Byzantinske Rige. Efter fjerde korstog blev den besat af frankere i 1205 og indlemmet i despotatet Morea (Peloponnes). Et katolsk ærkebispesæde blev oprettet, men byen blev i 1208 solgt til venetianerne, der kontrollerede den frem til 1430, da den overgik til den byzantinske kejser i Mistra. I 1460 besatte osmannerne byen, og med undtagelse af venetianernes generobring 1687-1715 forblev den under osmannisk herredømme frem til 1828, da den blev befriet af en fransk hærstyrke.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
michaelash
Oprindelig forfatter
TTK
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki