Volos

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Volos, græsk havneby samt administrativ hovedby for amtet Magnisia i regionen Thessalien; Volos med omegn har 120.000 indb., heraf 82.439 indb. i kommunen (2001). Den moderne by blev grundlagt i midten af 1800-t. ved foden af Pilionbjerget på stedet, hvor den antikke by Iolkos lå. Volos var omkring 1900-t.s begyndelse center for Thessaliens landarbejderbevægelse. Byen har et udstillingscenter med bl.a. malerier af den kendte græske folkloristiske maler Theophilos (1860-1934), og hans freskoer findes i byens Theophilosmueum. Volos har et moderne universitet.

Volos er et af Grækenlands vigtigste industricentre med produktion af fødevarer, tekstiler, keramiske produkter, marmor, cement, metalprodukter og landbrugsmaskiner. Desuden samles spanske biler. Byen er udskibningshavn for bl.a. cement, biler og landbrugsprodukter fra det frugtbare Thessalien; der eksporteres således bl.a. korn, tobak, bomuld, majs, sukker, grøntsager og oliven. Byen har en betydelig turisme pga. Pilionhalvøens naturskønne og rekreative områder og de mange oldtidsminder.

Der er færge- og flyvebådsforbindelse til øgruppen Sporaderne og andre ægæiske øer.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Ekspert
michaelash
Oprindelig forfatter
TTK
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki