nordboerne

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Nordboerne. Voksenkjole, der indgår i det store dragtfund, som blev gjort i 1921 på kirkegården ved Herjolfnæs (Ikigaat). De døde lå ikke i kister, men svøbt i aflagte klædedragter. Kjolen er kulstof 14-dateret til begyndelsen af 1400-t. Den er fremstillet i Grønland af grønlandsk uld, men afspejler alligevel ganske nøje samtidens europæiske dragtstil.

nordboerne, nordisk folk, der levede i SV-Grønland fra ca. 985 til sidste halvdel af 1400-t. I samtidige kilder kaldes nordboerne for grønlændere, og betegnelsen nordboer dukker først op fra midten af 1800-t. Fra Hans Egedes genopdagelse af nordbobygderne i 1720'erne benyttede man betegnelsen islændinge eller nordmænd for at skelne de middelalderlige nordiske bosættere fra Grønlands eskimoiske befolkning. Navneskiftet til nordboer kan ses som et dansk forsøg på at svække den norske argumentation i diskussionerne om de tidligere norske skattelandes, heriblandt Grønlands, tilhørsforhold.

Ifølge skriftlige islandske kilder fra middelalderen blev Grønland bosat fra Island. Anføreren for kolonisationen var Erik den Røde, som slog sig ned på Brattahlið i Østerbygden; andre nybyggere drog længere mod nord til Vesterbygden. Nordbobebyggelsen var koncentreret i de indre dele af de store fjordsystemer og bestod af enkeltliggende gårde; kirker opførtes i tilknytning til storgårde. I Østerbygden er der registreret ca. 425 ruingrupper, mens der er fundet lidt mere end 100 ruingrupper i Vesterbygden. Anslået levede der 2000-3000 personer i bygderne, da befolkningsantallet var på det højeste.

Økonomien hvilede på kreatur-, fåre- og gedehold, men også sælfangst var vigtig for den daglige konsum. Den vigtigste eksportvare til Europa var hvalrostænder, og både skriftlige oplysninger og arkæologiske fund i Disko Bugt, i Upernavikområdet, i Thule og på Ellesmere Island i Canada viser, at nordboerne rejste i disse områder allerede fra 1000-1100-t. Arkæologiske fund af nordisk oprindelse på bopladserne fra både Dorset- og Thule-kulturen tyder på møde med eskimoerne, måske allerede fra 1100-t. Der er træk i den Thule-eskimoiske kultur, som tilskrives påvirkning fra nordboerne; i modsætning hertil synes nordboernes materielle kultur fuldstændig upåvirket af eskimoerne.

Nordboerne var kristne fra den første tid i Grønland. Ca. 1124 fik de deres egen biskop, og ved oprettelsen i 1152 af ærkebispesædet i Nidaros blev Grønland indlemmet i den norske kirkeprovins. De norske konger anså Grønland for norsk interesseområde, men først i 1261 synes nordboerne formelt at have underkastet sig den norske krone, formentlig først og fremmest for at sikre forbindelserne med Europa.

Vesterbygden blev forladt i sidste halvdel af 1300-t., og Østerbygden ca. 100 år senere. Årsagerne er ikke fuldt belyst, men klimaændringer i 1300-t., som betød koldere vejr, kombineret med overgræsning og svigtende norsk interesse for det fjerne skatteland synes at være vægtige begrundelser for, at der ikke længere var livsbetingelser for en nordisk landbrugsbefolkning i Grønland. Se også Grønland (historie).

Skeletfund

Fund af skeletter fra udgravninger giver et vist billede af nordboernes udseende og livsvilkår. Under tidligere udgravninger medtog man ganske vist kun enkelte kranier, men ved udgravningen i 1962 af Tjodhildes Kirke ved Brattahlið registrerede og udgravede man alle grave. Det viste sig, at ca. 20% af de døde var børn, og at der var næsten lige mange mænd og kvinder, dog med et lille overtal af mænd, hvilket passer godt med et nybyggersamfund. Antallet af børn er under gennemsnittet for tilsvarende kirkegårde fra samme tid. De voksne skeletter viser, at det har været store og kraftige folk med veludviklede muskler og knogler og med en legemshøjde på 175 cm for mænd og 166 cm for kvinder. De voksne har nået en gennemsnitsalder på ca. 40 år for mænd og lidt mindre for kvinder, hvilket er over gennemsnittet for tiden. Alle ældre har været stærkt plaget af slidgigt. Den lave barnedødelighed, den store legemshøjde og den relativt høje levealder kan tages som udtryk for usædvanlig gode livsvilkår.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Nordboerne. Voksenkjole, der indgår i det store dragtfund, som blev gjort i 1921 på kirkegården ved Herjolfnæs (Ikigaat). De døde lå ikke i kister, men svøbt i aflagte klædedragter. Kjolen er kulstof 14-dateret til begyndelsen af 1400-t. Den er fremstillet i Grønland af grønlandsk uld, men afspejler alligevel ganske nøje samtidens europæiske dragtstil.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
18/01/2011
Ekspert
JeAr
Oprindelige forfattere
JBJ
01/02/2009
JeAr
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki