Danmarkshavn

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Danmarkshavn, vejrstation i det højarktiske Østgrønland på 76°46' n.br.; den er opkaldt efter Danmark-ekspeditionen, hvis skib Danmark havde base her 1906-08. Ekspeditionens bygning på stedet, "Villaen", blev i 1910 redningen for Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen på deres desperate tur hjem fra Danmark Fjord. I 1919-21 blev huset anvendt som fangststation af Østgrønlandsk Kompagni, men de dårlige besejlingsforhold satte snart en stopper for dette. I 1927 blev stedet besøgt af Lauge Koch. Behovet for vejrmeldinger fra i NØ-Grønland efter 2. Verdenskrig førte i 1948 til oprettelsen af Danmarkshavn. Udgiften hertil bekostes af den internationale luftfartsorganisation ICAO. Vejrstationen, der anses for at være en af verdens mest isolerede bebyggelser, ligger på sydspidsen af halvøen Germania Land og kan normalt kun besejles i august måned. Årsmiddeltemperaturen er -12,1 °C. Den oprindelige bygning på stedet fra 1906 eksisterer fortsat, og i området er der fundet ni bopladser fra tidligere kulturer.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
07/07/2009
Ove Hermansen
14/06/2009
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
ROR
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki