Inuit Ataqatigiit, Inuit-sammenslutningen, grønlandsk politisk parti, dannet i 1976 som en politisk gruppe. Inuit Ataqatigiit, der i 1978 blev et parti, var stærkt venstreorienteret og havde selvstyre og løsrivelse fra Danmark foruden et tættere samarbejde med stammefrænder omkring polarcirklen som politisk mål. Med tiden er partiet blevet mere moderat og har fået stigende vælgertilslutning; partiet har i flere perioder været i koalition med Siumutpartiet i Landsstyret. 2001-07 var Inuit Ataqatigiit repræsenteret i Folketinget ved Kuupik Kleist; han blev herefter formand for partiet.
Ved Landstingsvalget i 2009 blev Inuit Ataqatigiit den store sejrherre; partiet opnåede 43,7% af stemmerne og er herefter det største parti i Grønland. Partiet indgik herefter i en landsstyrekoalition sammen med Demokratiit og Attaviittut Kattusseqatigiit; Kuupik Kleist blev landsstyreformand. Ved valget i 2013 gik partiet betydeligt tilbage og opnåede kun 34,4% af stemmerne; herefter afgik Kuupik Kleist som landsstyreformand .
| Navnet Inuit Ataqatigiit kommer af grønlandsk, 1. ord pluralis af inuk 'menneske', her i betytningen 'grønlænder', 2. ord 'sammenhold'. |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki