Adam af Bremen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Adam af Bremen, ca. 1040-ca. 1081, tysk kannik og historiker. Adams krønike De hamburgske ærkebispers historie behandler foruden selve Hamburg-Bremen-stiftet også dets missionsmark, de vendiske områder og de nordiske lande. Adam kom til Bremen ca. 1066 og blev magister scholarum ved domkirken. Han dedicerede sin krønike til ærkebiskop Liemar (1072-88) som støtte til genoprettelsen af ærkesædets tidligere anseelse.

Krøniken består af fire bøger, hvoraf de tre første er komponeret kronologisk efter ærkebisperne, mens den fjerde er en beskrivelse af "øerne i Norden". Adam er en af de første, der har fortalt om nordisk historie fra ca. 800 til 1072. Mange af hans oplysninger tilskriver han selv den danske konge Svend 2. Estridsen. I fjerde bog berettes der bl.a. om de kirker, der er bygget i Danmark, men også om den hedenske helligdom i Uppsala og den kult, der her blev drevet.

Adams værk kendes fra flere middelalderlige håndskrifter, der varierer en hel del. Den første trykte udgave kom i 1579.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
15/10/2012
Marie-Louise Hammer
27/04/2010
Redaktionen
30/10/2009
Ekspert
NL
Oprindelig forfatter
ISk-P
29/01/2009
Læs mere om Adam af Bremen
Adam af Bremen
d. efter 1075, tysk teolog og historiker, som ca. 10 ...Artikel i Nordisk Mytologi
Adam af Bremen
levede ca. 1070, magister scolarum. Magister Adam af ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki