Mýrdalsjökull

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Mýrdalsjökull, iskappe på det sydlige Island; 580 km2, op til 750 m tyk. Under isen ligger den aktive vulkan Katla, og i Mýrdalsjökull samvirker stærke naturkræfter, is, vand og ild, som har formet det omliggende landskab. Katla har et 100 km2 stort og 700 m dybt krater med flere vulkanske toppe. Når vulkanen har udbrud, smeltes enorme mængder is, og vandet strømmer ud i vældige jøkelløb. Sidegletsjere har eroderet kraterkanten, og det er beregnet, at vandet ved et evt. næste jøkelløb især vil strømme ud over Mýrdalssandur mod SØ. Det storslåede landskab kan ses fra ringvejen langs Islands sydkyst.

Mýrdalssandur

er den 700 km2 store slette neden for iskappen. Dens nuværende profil er overvejende dannet efter vulkanen Elgjás udbrud i 900-t. Udbruddet dækkede områdets østlige del med lava, og aflejringerne fra Mýrdalsjökull blev de følgende 400 år især afsat mod vest, siden over hele området. I de første århundreder af Islands historie var Mýrdalssandur sandsynligvis bebygget og til dels skovklædt, men de fleste gårde er gennem tiderne blevet ødelagt af vulkanisme og jøkelløb fra Katla. Forestillingerne om skovvækst og bebyggelse støtter sig bl.a. på gamle lokale stednavne.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
04/11/2010
Oprindelig forfatter
GGisl
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki