Pisa

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Pisa. Det Skæve Tårn havde allerede slagside, inden bygningen nåede op i tredje sals højde, pga. af dens mangelfulde fundering. Tegningen viser trækkabler og blylodder samt deres forankringer i forbindelse med forsøget på at rette tårnet op. Fotografiet, der er fra midt i 1990'erne, viser det afspærrede og afdækkede tårn, afstivet med stålbjælker inden udgravningen på tårnets nordside. Her skal monteres andre kontravægte, der kan stabilisere bygningen efter fjernelsen af kabeltrækkene.

Pisa, italiensk by 72 km vest for Firenze; 88.000 indb. (2011). Byen, hvis havn sandede til allerede i middelalderen, ligger i dag 13 km fra havet på Arnos flodslette.

På grund af bombardementer i 1944 fremstår Pisa i dag som en moderne by; uden om bykernen ligger industrivirksomheder baseret på de traditionelle håndværk (spejle og andre glasvarer, keramik, tekstiler). Det velbevarede domkirkekompleks med det berømte skæve tårn har placeret Pisa mellem de mest besøgte turistmål i Italien, og handel og turisme udgør hovederhvervene.

Arkitektur og museer

Byens betydeligste bygningskompleks er duomoen Santa Maria Assunta (1063-1179) med den tilhørende berømte, ca. 55 m høje cylinderformede kampanile, Det Skæve Tårn, samt det ottekantede dåbskapel (påbegyndt hhv. 1173 og 1152). I kapellet findes Nicola Pisanos prædikestol (1260). 

Ved Piazza del Duomo ligger også Camposanto, et stort gravrum, hvis freskoer næsten alle gik til grunde under 2. Verdenskrig. Undertegningerne, sinopie, kan dog ses på et museum i nærheden.

Duomoens skatte findes på museet Opera del Duomo, og Museo Nazionale di San Matteo rummer værker af den toscanske skole i 1100-1400-t.

Et nyt, 57 m højt skævt tårn med kontorer og boliger er siden 2004 under opførelse.

Historie

Pisa, antikkens Pisae, var i 400-t. f.Kr. en vigtig etruskisk havneby. I 1998 identificerede man under anlægsarbejder i alt 16 antikke skibe i den tilsandede havn. Skibene, hvoraf halvdelen er under udgravning (2002), stammer fra ca. 200 f.Kr. til 500-t. e.Kr. De er sandsynligvis sunket pga. vanskelige strømforhold i havnen. Den usædvanligt gunstige bevaringstilstand kan give informationer om både skibenes konstruktion og last.

Romerne erobrede byen i 225 f.Kr. og benyttede den som base i felttogene mod ligurerne. Pisa blev i de første århundreder e.Kr. en rig koloni.

Pisa blev bispedømme allerede i 313, men det var først i middelalderen, at byen voksede og blev til en af Italiens vigtigste og rigeste handelsbyer med herredømme over Korsika og Sardinien, og frem til ca. 1300 dominerede Pisa Middelhavshandelen med det fjerne Venezia som eneste konkurrent. Det store og helt unikke romanske domkirkekompleks vidner stadig om byens betydning dengang.

Efter 1300 overgik Genovas handel efterhånden Pisas, hvis økonomiske svækkelse yderligere gav stødet til, at det nærliggende og ekspanderende Firenze begyndte at true byens selvstændighed. Efter hårde kampe blev Pisa i 1406 indlemmet i Firenzes besiddelser og hørte under Firenze helt frem til Italiens samling i 1860, når der ses bort fra perioden 1494-1509 på grund af fransk og habsburgsk intervention.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Pisa. Det Skæve Tårn havde allerede slagside, inden bygningen nåede op i tredje sals højde, pga. af dens mangelfulde fundering. Tegningen viser trækkabler og blylodder samt deres forankringer i forbindelse med forsøget på at rette tårnet op. Fotografiet, der er fra midt i 1990'erne, viser det afspærrede og afdækkede tårn, afstivet med stålbjælker inden udgravningen på tårnets nordside. Her skal monteres andre kontravægte, der kan stabilisere bygningen efter fjernelsen af kabeltrækkene.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+435626.801.svg (157.34 kB)

Pisa. Det Skæve Tårn havde allerede slagside, inden bygningen nåede op i tredje sals højde, pga. af dens mangelfulde fundering. Tegningen viser trækkabler og blylodder samt deres forankringer i forbindelse med forsøget på at rette tårnet op. Fotografiet, der er fra midt i 1990'erne, viser det afspærrede og afdækkede tårn, afstivet med stålbjælker inden udgravningen på tårnets nordside. Her skal monteres andre kontravægte, der kan stabilisere bygningen efter fjernelsen af kabeltrækkene.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
11/07/2014
Marie-Louise Hammer
10/07/2014
Redaktionen
09/07/2014
Ekspert
va
Oprindelige forfattere
EiCh
01/02/2009
HGam
01/02/2009
JAa
01/02/2009
JeCa
01/02/2009
Munk
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki