Tiberen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Rom ved Tiberen

Rom ved Tiberen

Tiberen, (italiensk Tevere, latin Tiberis), flod, som bl.a. løber gennem Rom; 405 km. Tiberen udspringer i Appenninerne ved Le Vene di Tevere 65 km øst for Firenze. Herfra løber den mod syd gennem Umbrien og provinshovedstaden Perugia; nær Orvieto møder den Autostrada del Sole og følges med denne til Rom, hvorefter den når Det Tyrrhenske Hav ved Ostia, Roms havneby.

Tiberen dræner et opland på ca. 17.200 km2, der for en stor dels vedkommende ligger i regnlæ af bjergene, hvorfor vandføringen normalt er moderat. Rom, der er anlagt som et vade- og udskibningssted ved Tiberen, har et bykvarter opkaldt efter floden: Trastevere ('på den anden side af Tevere').

Tiberen dannede i antikken grænsen mellem etruskere i nord og umbrere og latinere syd for floden. I Rom kendes den første oversvømmelse i 241 f.Kr., men Cæsars plan om at lede floden uden om byen blev aldrig gennemført. Tiberen blev især anvendt til transport af fødevarer og andre produkter. De store fragtskibe kunne ikke gå op ad floden, og produkterne blev lastet om i flodpramme, som forbandt Rom med Ostia.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/08/2012
Ekspert
va
Oprindelige forfattere
EiCh
02/02/2009
JeCa
02/02/2009
Sonne
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki