Cosimo Medici

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Michelozzo di Bartolommeo. Palazzo Medici-Riccardi i Firenze, opført 1444-52, satte i vid udstrækning standarden for toscanske paladser i 1400-t. Grundplanen er organiseret omkring en central gård, og bygningsstenene er gradueret fra stueetagens grove rustika til andensalens fint slebne kvadersten. I 1680'erne udvidede Riccardifamilien paladset med seks fag.

Cosimo Medici, 1389-1464, bankier og ledende statsmand i Firenze. Cosimo Medici bidrog som agent for sin far, Giovanni di Bicci (1360-1429), til at øge Medicislægtens formue og internationale banknetværk i Vesteuropa. Ved faderens død var Cosimo Firenzes rigeste og mægtigste mand. De rige adelsslægter tvang ham i 1433 i eksil, men i 1434 vendte han tilbage og ledede derefter uofficielt byen med bred folkelig støtte i ca. 30 år; efter sin død fik han ærestitlen pater patriæ. Cosimos kloge og beherskede ledelsesstil blev prist af alle i en uroligere eftertid. Som mæcen finansierede han den fremvoksende humanisme, bl.a. ved oprettelsen af Accademia Platonica, og han støttede med enorme midler kunsten i Firenze.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
06/04/2010
Oprindelig forfatter
HGam
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki