shogun

shogun, (fork.f. seii taishogun 'barbarundertvingende storgeneral'), japansk titel, der kendes fra 700-t., da den blev givet til lederne af Yamatostatens erobringstogter mod ezo-folket, det nordøstlige Honshus oprindelige beboere. Efter at have vundet magten i Japan og gjort Kamakura til sæde for sin regering (bakufu) antog Minamoto Yoritomo i 1192 shoguntitlen, som dermed fik nyt indhold; kejseren var stadig landets formelle hersker, men nu besad shogunen, den militære øverstbefalende, den reelle politiske magt.

Shoguntitlen gik indtil dens afskaffelse i 1867 i arv i forskellige linjer af Minamotofamilien, men dens betydning var skiftende. I nogle perioder overtog shikken, dvs. regenter for shogunerne, magten, i andre var landet helt uden central ledelse; under både Ashikaga- (1338-1573) og Tokugawa-shogunatet (1603-1867) var det især de første shoguner, der formåede at kontrollere Japan.