Anhui

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Anhui, Anhwei, provins i det østlige Kina på begge sider af floden Chang Jiang (Yangtze Kiang); 139.400 km2, 59,5 mio. indb. (2010); hovedstad Hefei. Provinsen blev oprettet i 1667 med stort set de samme grænser som i dag, og den har gennem en omfattende udnyttelse af lokale resurser (vand, korn, bomuld, te, kul og jernmalm) udviklet sig til en betydningsfuld landbrugs- og industriprovins. De primære erhverv er med 55% af arbejdsstyrken fortsat de dominerende erhverv.

Anhui opsplittes af øst-vestgående bjergkæder i to halvdele. Den nordlige del, som afvandes af floden Huai He, er beliggende på Den Nordkinesiske Slette og har tempereret monsunklima. Siden 1950'ernes begyndelse har storstilet dige- og dæmningsbyggeri langs Huai He bidraget til at hindre de tilbagevendende oversvømmelser, udvide det kunstvandede areal og producere elektricitet. Vigtigste vinterafgrøde er hvede, mens sommerafgrøderne omfatter kaoliang (kæmpehirse), soyabønner, batater og bomuld. Den sydlige del ligger på Chang Jiangs nedre slette og præges af subtropisk monsunklima. Hvede og ris veksler som vigtigste vinter- og sommerafgrøde; te er en vigtig salgsafgrøde. Fisk, især karper, avles langs hele Chang Jiang i dambrug.

Sværindustrien er baseret på udnyttelsen af omfattende råstofforekomster: kul ved Huainan og Huaibei, jernmalm ved Ma'anshan og kobber ved Tongling. I Ma'anshan ligger et stort jern- og stålværk. Anhui rummer fire vigtige regionale industribyer: Bengbu og provinshovedstaden Hefei — begge i den nordlige del — samt Wuhu og den tidligere provinshovedstad Anqing i den sydlige del. Bjergområderne Huangshan og Jiuhuashan mod syd er turistattraktioner; sidstnævnte er et af Kinas fire hellige, buddhistiske bjerge.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+256490.601.svg (91.01 kB)

Anhui.

Admin

04/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/10/2012
Oprindelig forfatter
KAL
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki