Changchun, hovedstad i provinsen Jilin i Kina; 3,34 mio. indb. (2010). Byen ligger centralt i Nordøstkina mellem Den Nordøstkinesiske Slette mod vest og Changbaibjergene mod øst. Historisk var området mongolsk, men fra ca. 1800 begyndte en kinesisk immigration. Efter den kinesisk-japanske krig 1894-95 kontrolleredes byen af japanerne, og med færdiggørelsen af den østlige jernbane i 1901 begyndte byen en kraftig vækst.
I 1931 blev Changchun hovedstad i den japanske lydstat Manchukuo, hvilket afspejles i byplanen fra denne periode med brede gader og åbne pladser. Efter 1948 blev byen et vigtigt center for Kinas sværindustrielle udvikling; den er især kendt for produktion af person- og lastbiler.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_49331.mp3 (8.13 kB) Ingen beskrivelse | Admin 29/01/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki