Khubilai Khan

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Khubilai Khan. Dette portræt af Yuandynastiets grundlægger stammer fra en udateret serie af portrætter af dynastiets kejsere, nu i National Palace Museum i Taipei. Khubilai Khan, som samlede Kina, havde ry for at være en dygtig hersker og fremragende i sit valg af rådgivere.

Khubilai Khan, 1215-1294, mongolsk storkhan fra 1260, den første kejser af det mongolske Yuandynasti, der herskede som kejsere over Kina. Khubilai var barnebarn af Djengis Khan og fuldførte i 1279 hans erobring af Kina. Med hovedsæde i Beijing fra 1267 stod Khubilai i spidsen for et administrativt system i den kinesiske tradition. Blot blev de ledende embeder i hæren og i administrationen gjort betinget af etniske tilhørsforhold, hvilket var et særtræk ved Yuandynastiet. Ved at forbeholde mongoler og andre ikke-kinesere, især centralasiater, embederne, sikredes en mongolsk kontrol med det kinesiske flertal. Dette gjaldt også ved udpegningen af kejserens personlige rådgivere; den kendteste var Marco Polo. Centralmagten forblev dog relativt svag, og især i Sydkina beholdt godsejerklassen sin indflydelse. Khubilai iværksatte store anlægsarbejder, etablerede et landsdækkende postsystem og understøttede handel og håndværk. Han var den første af de mongolske khaner, der forlod steppekrigenes plyndringstaktik til fordel for et administrativt system.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Khubilai Khan. Dette portræt af Yuandynastiets grundlægger stammer fra en udateret serie af portrætter af dynastiets kejsere, nu i National Palace Museum i Taipei. Khubilai Khan, som samlede Kina, havde ry for at være en dygtig hersker og fremragende i sit valg af rådgivere.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
11/01/2010
Oprindelig forfatter
HJoer
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki