Taiwan (Geografi)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Taiwan består af hovedøen og mange mindre øer, herunder Penghu Lietao (Pescadorerne), Mazu og Qimei (Quemoy). De to sidstnævnte, som ligger tæt på det kinesiske fastland, er stærkt befæstede og har været genstand for gentagne spændinger i området.

Øst for en forkastningslinje, som går gennem øen, ligger Zhongyangbjergene med øens højeste bjerg, Yu Shan (3952 m). Mod øst skråner bjergene stejlt ned mod Stillehavet. De østlige to tredjedele af landet består fortrinsvis af forrevne bjerge, og der er kun mulighed for mindre bebyggelser. Mod vest skråner landskabet mindre stejlt nedad og danner flade sletter, hvor de vigtigste byer ligger, og landets økonomiske aktivitet fortrinsvis foregår. Det dyrkbare areal, som kun udgør 1/4 af øens samlede areal, befinder sig også her. Taiwan ligger i en jordskælvszone. Chi-chi-jordskælvet i september 1999 var således af styrke 7,3 på Richterskalaen og medførte omfattende ødelæggelser. Landet rammes også jævnlig af tropiske cykloner. De optræder ofte i sensommeren og forårsager ødelæggelser på bygninger og afgrøder. Klimaet er i øvrigt relativt varmt, fugtigt og blæsende store dele af året. Hele øen ligger i det tropiske monsunbælte. Fra november til marts blæser vindene fra det kinesiske fastland og giver betydelig regn på øens nordlige del, mens resten har mere tørt og solrigt klima. Middeltemperaturen i de koldeste måneder ligger på 15-17 °C. Fra maj til oktober præges klimaet af SV-monsunen, som bringer regn i syd, mens de nordlige dele får mindre nedbør. Middeltemperaturen i de varmeste måneder ligger omkring 30 °C. Der falder gnsntl. ca. 2500 mm regn om året.

Befolkning og erhverv

Befolkningen er etnisk homogen, helt overvejende kinesere, men indvandrerne fra fastlandet og deres efterkommere udgør et mindretal på 14%. På de vestlige kystsletter er befolkningstætheden stor; her ligger også landets tre mest betydningsfulde byområder, Taipei, Kaohsiung og Taichung.

Landbrug. Taiwan har kun få mineralske råstoffer, men udviklede i første halvdel af 1900-t. et rigt landbrug på de frugtbare alluviale jorder. De japanske koloniherrer ønskede at udvikle øen til Japans riskammer og gennemførte derfor en forenkling af fæstesystemet samt en række produktivitetsfremmende foranstaltninger, bl.a. overrislingssystemer. Efter 2. Verdenskrig udvikledes landbruget yderligere gennem øget anvendelse af gødning, nye forbedrede sorter og mekanisering. Der introduceredes også en række nye afgrøder, bl.a. blev landet storeksportør af asparges og champignoner på dåse. Landbrugets rolle som eksportør blev dog overgået af industrien sidst i 1960'erne.

Industri. Japanerne havde i den sidste del af koloniperioden etableret en vis sværindustri, men mange fabrikker var ødelagt efter 2. Verdenskrig. Sammen med Chiang Kai-shek kom en del tekstilfabrikanter, som tog udstyr og erfaringer med til øen. Med hjælp fra amerikanerne etableredes også anden letindustri i 1950'erne, og i 1960'erne begyndte de lokale virksomheder at eksportere, samtidig med at multinationale selskaber oprettede eksportrettede virksomheder. Med sigte på at støtte lokal våbenproduktion og generelt øge den lokale værditilvækst i industrien blev der i løbet af 1970'erne opbygget en betydelig sværindustri, som leverede halvfabrikata, maskiner og komponenter til eksportindustrien. I 1980'erne blev der satset på omstilling til vidensintensiv, højteknologisk produktion, fx i teknologiparken i Hsinchu, og der etableredes bl.a. en betydelig computerindustri. Fra midten af årtiet blev den arbejdsintensive produktion presset ud af øen af høje jordpriser, lønstigninger, påtvungne opskrivninger af valutaen samt skærpede krav til miljøforanstaltninger. I første omgang rettede udflytningen sig imod SØ-Asien, men fra omkring 1991 blev mange virksomheder grebet af "Kinafeberen", og allerede ved udgangen af 1995 havde mere end 30.000 virksomheder foretaget investeringer på i alt 30 mia. US dollar i Kina. Ti år senere var investeringsbeløbet fordoblet og måske tredoblet.

Udviklingsstrategi. Bag Taiwans succesrige økonomiske udvikling til et moderne industri- og servicesamfund ligger der en række forskellige faktorer. For det første understøttede både den japanske kolonisering og betydelig amerikansk bistand tidligt landets udvikling. Fæstesystemet blev afskaffet gennem en serie af jordreformer i 1950'erne, som samtidig gjorde det af med nationalistregeringens lokale fjender, godsejerne. I stedet blev landbruget baseret på små selvejerbrug. For det andet øgedes produktiviteten gennem en omfattende og effektiv konsulenttjeneste samt gennem etableringen af topstyrede bondesammenslutninger. Staten havde betydelig kontrol over udviklingen gennem kontrol med vigtige resurser som vand, kunstgødning og kredit. På den ene side sørgede den for at "fodre gåsen, som lagde guldæggene", og på den anden side overførte den resurser til opbygningen af en fremstillingsindustri og sørgede via priskontrol for, at arbejderne her fik billig mad, så lønningerne dermed kunne holdes nede. For det tredje udvikledes uddannelsessektoren tidligt og blev løbende udbygget svarende til de skiftende behov i erhvervslivet. For det fjerde lykkedes det tidligt at trække overskudsarbejdskraften fra landbruget, bl.a. kvinder, ind i letindustrien, samtidig med at arbejdskraften blev forhindret i at organisere sig. For det femte etableredes der en styret markedsøkonomi, hvor en nærmest leninistisk opbygget, men stærkt antikommunistisk stat satte sig i spidsen for landets udvikling. Ud over at kontrollere bønderne og arbejdskraften havde staten kontrol over finanssektoren og landets nøgleindustrier. Gennem en selektiv beskyttelse og støtte til nye vækstindustrier samt en styring af udenlandske virksomheder sikredes en sammenhængende industriudvikling, og gennem kravet om eksport sikredes det, at denne ikke blev ineffektiv. Fra midten af 1980'erne igangsattes en gradvis deregulering og liberalisering. For det sjette udnyttede taiwanesiske småvirksomheder de muligheder, som den statslige støtte og de gode verdensmarkedsbetingelser gav for eksportrettet fremstillingsindustri. Små og mellemstore virksomheder kom til at udgøre over 95% af øens virksomheder og blev hjørnesten i eksportsektoren. Mange havde kun en kort levetid, men nye kom til, og mange blev kvalitetsleverandører af komponenter og halvfabrikata til store udenlandske firmaer. Nogle få udviklede sig til globale koncerner som computergiganten Acer. Virksomhederne udviklede en formidabel evne til at følge skiftende markedstendenser, produktspecifikationer og -standarder i Vesten og til at udvikle produkter på et middelhøjt teknologisk niveau. De små og mellemstore virksomheder giver fortsat Taiwan en fleksibel erhvervsstruktur, og på trods af fraværet af en velfærdsstat har de bidraget til en relativt ligelig fordeling af indkomsterne i samfundet. Denne tendens er også blevet befordret af, at Taiwan har en af verdens bedst uddannede befolkninger.

Læs mere om Taiwan.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
24/11/2009
Oprindelig forfatter
LLau
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki