Leptis Magna

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Leptis Magna, Lepcis Magna, romersk by i provinsen Tripolitana, nuværende Lebda i Libyen. I 500-t. f.Kr. grundlagde fønikierne her en handelskoloni. Den blev i 23 f.Kr. en del af romersk Africa og fik under kejser Trajan status af koloni. Kejser Septimius Severus fødtes i Leptis Magna, og under hans regeringstid omkring 200 tildeltes kolonien en række privilegier og oplevede en kraftig blomstring, der resulterede i omfattende nybyggeri af bl.a. en havn og en triumfbue. I 300-t. oplevede byen igen fremgang, og den blev provinshovedstad. Leptis Magna blev i 455 erobret af vandalerne, men blev genopbygget under Justinian.

Adskillige af de romerske bygninger, bl.a. cirkus, teater og amfiteater, er blevet frilagt, og stedet hører til blandt de mest omfattende ruinområder fra romersk Africa. Leptis Magna er optaget på UNESCOs Verdensarvliste.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/08/2010
Oprindelig forfatter
MeHa
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki