Isak 2. Angelos, ca. 1155-1204, byzantinsk kejser 1185-95 og 1203-04. Isak kom til magten ved et kup, riget var i kaos, og bulgarerne, serberne og Cypern faldt fra. Kun med nød og næppe undgik Isak at komme i krig med Frederik 1. Barbarossa under det 3. korstog i 1190. Isaks bror Alexios 3. lod ham afsætte og blinde i 1195. Isak og hans søn Alexios 4. blev dog bragt på tronen igen af korsfarerne i 1203, men denne alliance var upopulær i den græske befolkning, og de blev styrtet ved et kup i 1204.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki