autokrator

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

autokrator, (af gr. auto- og afledn. af kratos 'magt'), byzantinsk kejsertitel, som betyder selvhersker. Når der i Byzans på samme tid var flere kejsere, brugtes titlen autokrator kun om den kejser, som havde den egentlige magt; hvis der undtagelsesvis optrådte to autokratores, var der tale om en reel magtdeling.

I middelalderen blev titlen autokrator opfattet som den græske version af det latinske ord imperator, selvom betydningen ikke er helt den samme.

De russiske kejsere før år 1700 brugte dobbeltformen zar i samoderzhets, 'zar og autokrator'. Da Peter den Store omkring 1720 erstattede zar med imperator for at blive betragtet som jævnbyrdig med den tysk-romerske kejser, bibeholdt han det byzantinskinspirerede samoderzhets. Den russiske herskertitel viste på denne måde tilbage til både Rom og Byzans.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelige forfattere
KFle
29/01/2009
KVJ
29/01/2009
UBra
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki