Rosettestenen, basaltplade med indskrifter fra 196 f.Kr. Stenen blev fundet i 1799 ved den egyptiske by Rosetta af officerer i den franske hær, men måtte i 1801 overgives til briterne som krigsbytte; den findes nu på British Museum. På stenen findes samme dekret gengivet på to sprog, egyptisk og græsk. Den egyptiske tekst er desuden skrevet med to skriftsystemer, hieroglyffer og demotisk. De tre versioner udgjorde det afgørende grundlag for J.-F. Champollions dechifrering af hieroglyfferne i 1822.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki