Jordan, kongerige i Mellemøsten, uafhængigt siden 1946; indtil 1950 Transjordanien. 1949-67 var Jordanflodens vestbred (Vestbredden) en del af Jordan; området blev officielt opgivet i 1988.
Jordans befolkning er næsten udelukkende arabisk, over halvdelen af palæstinensisk oprindelse. Landet har en stor produktion af råfosfat, men har i øvrigt kun begrænsede naturresurser. Jordan er meget afhængigt af udenlandsk bistand, som især kommer fra USA og Saudi-Arabien. Store dele af landet er ørken. Jordan har en kort kystlinje på 26 km ved Aqababugten mod syd.
| Dansk navn | Jordan |
| Lokalt navn | al-Mamlaka al-Urduniyya al-Hashimiyya (Det Hashimittiske Kongerige Jordan) |
| Engelsk navn | Jordan |
| Tidl. navn | Transjordanien (indtil 1950) |
| Uafhængighed | 1946 |
| Areal | 92.300 km2 |
| Indbyggertal (2008) | 6.200.000 |
| Hovedstad | Amman |
| Sprog | arabisk (off.), armensk, tjerkessisk |
| Befolkning | arabere 98% (heraf 60% palæstinensere), armeniere 1%, tjerkessere 1% |
| Religion | sunnimuslimer 95%, kristne 4%, drusere 1% |
| Møntenhed | dinar |
| Møntkode | JOD |
| Nationalitetsmærke til biler | JOR |
| Internetdomænenavn | .jo |
| BNP pr. indb. (2007) | 2091 $ |
| Middellevetid (2007) | mænd 70 år, kvinder 73 år |
| Indeks for levevilkår (HDI, 2007) | 0,760 |
| Indeks for levevilkår (position) | 86 |
Flaget har været officielt siden 1928. Farverne er de panarabiske og stammer fra det revolutionsflag, som Husayn ibn Ali indførte i 1917. Læs mere om Jordans nationalflag.
Størstedelen af Jordan ligger på et plateau, som i 700-1000 m højde fortsætter ind i nabolandene mod nord, øst og syd. Mod vest falder terrænet brat ned mod Jordanfloden på grænsen til Israel og Vestbredden. Læs mere om Jordans geografi.
Standardarabisk er Jordans officielle skriftsprog. Som talesprog dominerer den syrisk-palæstinensiske dialekt af arabisk, madani. Arabisk har efter 600-t. gradvist fortrængt aramæisk.
Af Jordans befolkning er ca. 95% sunnimuslimer, ca. 4% tilhører forskellige kristne kirkesamfund, og ca. 1% er drusere. Islam er Jordans officielle religion, og kongeslægten påberåber sig direkte slægtskab med profeten Muhamme. Læs mere om religion i Jordan.
Jordan er et konstitutionelt monarki. Forfatningen er fra 1951. I 1991 legaliseredes de politiske partier på betingelse af, at de godtog forfatningen og monarkiet. Læs mere Jordans forfatning.
Siden selvstændigheden i 1946 har Jordan været afhængigt af udenlandsk støtte fra især Storbritannien, USA og de arabiske olielande til bl.a. finansiering af landets strukturelle underskud på handelsbalancen. Læs mere om Jordans økonomi.
Uddannelse er offentlig og gratis på både grundskole- og overbygningsniveau. Læs mere om uddannelse i Jordan.
De ældste spor af menneskelig aktivitet i Jordan er mere end 700.000 år gamle. Området var da beboet af Homo erectus.Læs mere om Jordans forhistorie.
I 732 f.Kr. blev Jordan erobret af Assyrien, og efter jernalderkongedømmernes kollaps vandt nomadiske, arabiske kulturelementer, repræsenteret ved især nabatæerne, indpas. Læs mere om Jordans historie.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 25632771.601.svg (1313 bytes)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 25658057.601.svg (261.7 kB)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 26972189.601.svg (97.9 kB)
| Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki