PLO

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

PLO's logo rummer det palæstinensiske flag og en gengivelse af det Palæstina, der oprindelig var PLO's erklærede mål, nemlig det, der i 1920 blev et britisk mandatområde. Ved indgåelse af Principaftalen i september 1993 stillede PLO sig imidlertid tilfreds med en palæstinensisk stat bestående af Gazastriben og Vestbredden med Jerusalem som hovedstad. I den arabiske tekst står der bl.a. national enhed, mobilisering og selvstændighed.

PLO, Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, palæstinensisk organisation, dannet i 1964 på initiativ af Den Arabiske Liga. PLO skulle virke for dannelsen af en sekulær, demokratisk stat i det område, der indtil 1948 havde udgjort det britiske mandat Palæstina. Adskillige palæstinensiske guerillagrupper nægtede at indtræde i organisationen, fordi den efter deres opfattelse var styret af Egypten. Efter nederlaget i Seksdageskrigen 1967 skiftede de ledende palæstinensiske guerillagrupper holdning, gik ind i PLO og sikrede sig med valget af Yassir Arafat som leder i 1969 definitivt kontrol over organisationen. Arafat var leder til sin død i 2004 og blev efterfulgt af Mahmoud Abbas. En tilføjelse til PLO's charter af 1964, vedtaget i 1968 af Det Palæstinensiske Nationalråd, PNC, slog fast, at etableringen af en palæstinensisk stat kun kunne virkeliggøres gennem væbnet kamp. Enkelte grupper i PLO fortsatte med terrorangreb mod Israel helt frem til slutningen af 1980'erne.

Efter 1968 satte PLOs politiske ledelse sig to mål: en anerkendelse af organisationen som den eneste legitime repræsentant for det palæstinensiske folk og en sikring af etableringen af en palæstinensisk stat. Gennem 1970'erne lykkedes det PLO gradvis at blive anerkendt. På et arabisk topmøde i Rabat i 1974 anerkendte den arabiske verden PLO som palæstinensernes eneste legitime repræsentant. Siden blev PLO anerkendt af en lang række stater i den tredje verden, og i 1980 slog også EF i den såkaldte Venezia-erklæring fast, at PLO som palæstinensisk repræsentant skulle inddrages i en løsning af konflikten med Israel. Israel og USA fastholdt imidlertid, at PLO var en terrororganisation.

På et PNC-møde i Cairo i 1974 blev det vedtaget, at PLO var villig til at arbejde for skabelsen af en selvstændig stat omfattende Gaza og Vestbredden og med Jerusalem som hovedstad. Modereringen af kravene til størrelsen af en palæstinensisk stat blev imidlertid ikke støttet af alle organisationens fraktioner, og nogle boykottede derfor i perioder PLO.

Med udbruddet i december 1987 af den palæstinensiske opstand, Intifadaen, som begyndte uafhængigt af PLO, fik organisationen mulighed for igen at gøre sig gældende politisk, idet opstanden gav udtryk for folkelig opbakning til PLO. I juli 1988 meddelte den jordanske kong Hussein, at Jordan ikke længere ville gøre krav på Vestbredden, som landet havde annekteret i 1950. Det banede vej for udråbelsen af det uafhængige Palæstina på et PNC-møde i Algier; det blev ganske vist ikke geografisk defineret nærmere, men alle forstod det som Vestbredden og Gaza. Hemmelige forhandlinger i 1993 mellem PLO og Israel resulterede i september samme år i Principaftalen af 1993. PLO havde dermed taget det første skridt fra at være en befrielsesorganisation til via det palæstinensiske selvstyre at blive en statsbærende institution. Med etableringen af det delvise Palæstinensiske Selvstyre (PNA) fra 1994 blev PLO som organisation overflødig, og flere af de grupper, der i 1969 havde været med til at overtage kontrollen med PLO etablerede sig med egne organisationer i Gaza og på Vestbredden. Det gælder for al-Fatah, PFLP, DFLP og for PFLP-GC. Især Fatah-gruppen kom til at tegne Selvstyret og kom derfor også i modsætning til Hamas og Islamisk Jihad, der konsekvent afviste Principaftalen. Selvstyret havde i en periode i midten af 1990'erne held til delvis at isolere dem.

Med udbruddet af en ny Intifada i september 2000 genvandt Hamas og Islamisk Jihad deres tidligere rolle og førte an i kampen mod den fortsatte israelske besættelse. De to grupper gennemførte fra 2001 terrorangreb mod mål i det egentlige Israel, som blev imødegået af talrige israelske gengældelsesangreb på de palæstinensiske områder. Al-Fatah vandt en overvældende sejr ved valget til den palæstinensiske lovgivende forsamling i 1996, men ved valget i januar 2006 led al-Fatah og det gamle PLO et sviende nederlag. Valget blev vundet af Hamas, der i marts 2006 dannede en ny regering.

Der udbrød en åben konflikt mellem Hamas og al-Fatah. Hamas kontrollerede herefter Gaza, mens al-Fatah og resten af PLO beherskede de palæstinensiske områder på Vestbredden. I 2011 kom det til en fredsaftale mellem de to grupperinger. Ved et valg på Vestbredden i 2012 mistede al-Fatah betydelig indflydelse. Det bidrog til yderligere at understrege, at PLO som overordnet organisation havde mistet betydning.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

PLO's logo rummer det palæstinensiske flag og en gengivelse af det Palæstina, der oprindelig var PLO's erklærede mål, nemlig det, der i 1920 blev et britisk mandatområde. Ved indgåelse af Principaftalen i september 1993 stillede PLO sig imidlertid tilfreds med en palæstinensisk stat bestående af Gazastriben og Vestbredden med Jerusalem som hovedstad. I den arabiske tekst står der bl.a. national enhed, mobilisering og selvstændighed.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+436003.801.svg (42.7 kB)

PLO s logo rummer det palæstinensiske flag og en gengivelse af det Palæstina, der oprindelig var PLOs erklærede mål, nemlig det, der i 1920 blev et britisk mandatområde. Ved indgåelse af Principaftalen i september 1993 stillede PLO sig imidlertid tilfreds med en palæstinensisk stat bestående af Gazastriben og Vestbredden med Jerusalem som hovedstad. I den arabiske tekst står der bl.a. national enhed, mobilisering og selvstændighed.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
24/04/2014
Ekspert
Ledstrup
Oprindelig forfatter
JBS
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki