İsmet İnönü, indtil 1934 Mustafa İsmet Paşa, 24.9.1884-25.12.1973, tyrkisk politiker. Som officer deltog İsmet i ungtyrkernes og fra 1920 i Atatürks revolution mod den osmanniske sultan, og hans sejre over den græske invasionshær ved Inönü nær Ankara i 1921 var en af forudsætningerne for oprettelsen af Tyrkiet som nationalstat. İnönü var statsminister 1923-37, og som præsident 1938-50 lykkedes det ham at holde Tyrkiet uden for 2. Verdenskrig. Fra 1946 slækkede han på sit autoritære styre og støttede overgangen til et flerpartisystem. Han var Det Republikanske Folkepartis leder 1938-72, 1961-65 som statsminister. Han forlod partiet, da Bülent Ecevit blev formand for det.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_190311.mp3 (8.95 kB) Ingen beskrivelse | Admin 31/01/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki