Kurdistan - litteratur

Siden oldtiden har kurdiske digtere haft et publikum ved hofferne i området, men de fandt som omvandrende sangere og berettere de fleste tilhørere i landsbyerne. En kurdisk skriftlitteratur på norddialekten kurmanji gjorde sig gældende fra begyndelsen af 1600-t. med værker som Melaye Ciziris (1570-1640) digtsamling Diwan og Feqiye Teyrans (1590-1660) fortællende digt Sheik Senan. Som mesteren betragtes Ahmede Xani (1651-1707), forfatter til det yndede kærlighedsepos Mem og Zin. Nali (1797-1855) og Salim (1800-66) grundlagde skriftlitteraturen på den centralkurdiske dialekt sorani. Den første kurdiske avis blev udgivet i Cairo 1898 og fik som flere tidsskrifter stor betydning. Den første roman på kurmanji, Ereb Semos (1897-1978) Den kurdiske hyrde, udkom 1935 i den armenske sovjetrepublik. Ibrahim Ehmeds (f. 1914) Folkets smerte fra 1950'erne, men først udgivet 1972, er den første roman på sorani. Påvirket af arabisk litteratur og europæisk modernisme fornyede Goran (1904-62) i Irakisk Kurdistan den kurdiske poesi. Blandt Gorans yngre efterfølgere er Sherko Bekas (f. 1940). Et udvalg af Bekas' digte er under titlen Tre sprog og fire piske oversat til dansk (1997). Flere forfattere af kurdisk oprindelse har valgt at skrive på det officielle sprog i den stat, de tilhører; i Tyrkiet er de kendteste romanforfatterne Yaşar Kemal og Esma Ocak (f. 1928), lyrikeren Ahmet Arif (1927-91) og romanforfatteren og filminstruktøren Yilmaz Güney (1937-84).

Læs videre om Kurdistans musik eller læs om Kurdistan generelt.