Wilhelm Gustloff

Wilhelm Gustloff, tysk krydstogtskib på 25.500 BRT, bygget i 1937 i Hamburg til den nazistiske fritidsorganisation Kraft durch Freude; opkaldt efter den myrdede tyske nazist Wilhelm Gustloff (1895-1936). Ved udbruddet af 2. Verdenskrig blev Wilhelm Gustloff overtaget af den tyske flåde og lå 1940-45 i Gotenhafen (nuv. Gdynia) som kaserneskib. Da russerne i januar 1945 nærmede sig, forlod Wilhelm Gustloff 30/1 Gotenhafen. Efter skibets egne optegnelser var der en besætning på 173, tysk flådepersonel på 1291 personer, 162 sårede og 4424 flygtninge, overvejende kvinder og børn, dvs. i alt ca. 6050 personer om bord. Dertil kom et stort antal ikke-registrerede personer. 

Samme aften kl. 21.16 blev skibet ramt af tre torpdoer fra den sovjetiske ubåd S-13 anført af orlogskaptajn Alexander Marinesko og sank med tabet af mindst 7000 menneskeliv til følge (muligvis over 9000); det største kendte tabstal nogensinde ved et enkelt forlis.

Den 10/2 kort efter midnat sænkede S-13 desuden passagerlineren General von Steuben (14.660 BRT) nord for Danzig med 4267 personer ombord, hvor kun ca. 300 blev reddet.

Den 16/4 torpederede den sovjetiske ubåd L-3 anført af orlogskaptjan Konovalov fragtskibet Goya (5230 BRT) nordvest for Danzig med over 6000 ombord, hvoraf kun 183 blev reddet.  Knap 800 fartøjer under ledelse af kontreadmiral Konrad Engelhardt deltog i evakueringen af 2 mio. flygtninge fra Østpreussen, hvorunder ca. 20.000 omkom - svarende til et tab på 1%. Den tyske flådes indsats her må anses for at være uden sidestykke.

Tragedien omkring Wilhelm Gustloff blev for alvor kendt med Günter Grass' roman Im Krebsgang (2002, da. I Krebsegang 2002).

Litteratur:

Chr. Dobson, John Miller & Ronald Payne: The Cruellest Night (1979).

Claes-Göran Wetterholm: Dødens Hav - Østersøen 1945 (2002, da. 2005).