Royal Air Force

Royal Air Force, RAF, det britiske luftvåben. Erkendelsen af flyvemaskinernes militære potentiale førte i Storbritannien til oprettelsen af Air Battalion of the Royal Engineers i 1911. Året efter oprettedes Royal Flying Corps (RFC) med separate maritime afdelinger og hærflyverafdelinger, en central flyveskole og en flyfabrik, Royal Aircraft Factory. I begyndelsen af 1. Verdenskrig blev RFC's 63 fly udstationeret i Frankrig, hvor bombeangreb snart blev en integreret del af kampen. Men krigslykken skiftede hurtigt, og i foråret 1917 led RFC sine største nederlag, hvor mere end 300 piloter og observatører blev dræbt på en enkelt måned. 

Fra 1917 bombede tyske Gothabombefly London men den britiske generalstab var uvillig til at overføre jagerfly fra vestfronten til luftforsvaret af London. Den britiske regering oprettede derfor d. 1. april 1918 verdens første selvstændige luftvåben, Royal Air Force, ved at fusionere hærens RFC og Royal Navys flyverafdeling Royal Naval Air Service (RNAS). RAF gjorde under 2. Verdenskrig en stor indsats, bl.a. under Slaget om England og ved natbombningen af Tyskland, hvorunder RAF mistede 70.253 mand i kamp, mens 22.924 blev krigsfanger. Blandt RAF's betydningsfulde indsatser efter krigen var deltagelsen i luftbroen under Berlinblokaden, hvor RAF fløj 357.000 t forsyninger til den blokerede by. RAF besad Storbritanniens atomslagstyrke i 1950-60'erne, men blev efterhånden reduceret til en brik i NATO's flystyrker. RAF viste sig dog alligevel at kunne operere selvstændigt, som under Falklandskrigen 1982. Senest har RAF vist sin styrke under Golfkrigen 1991 og NATO-aktionen mod Jugoslavien 1999.

RAF er nu omstillet, så det kan deltage i internationale koalitionsbaserede operationer fra fjerntliggende baser på fremmed territorium uden de vante støttestrukturer, faciliteter mv. Storbritannien deltager i det amerikanske Joint Strike Fighter-program som skal afløse Harrierflyet. RAF's primære jagerfly Eurofighter, er udviklet i samarbejde med Tyskland, Italien og Spanien.