Stillehavets oprindelige folkeslag er efter europæisk tradition blevet opdelt i en række kulturområder, der til dels bygger på overfladiske raceskel: Australien (aboriginere), Melanesien ('de sortes øer'), Mikronesien ('de små øer') og Polynesien ('de mange øer'). I Oceanien udgør aboriginerne samt befolkningen på Ny Guinea og en del af de melanesiske øer den ældste befolkning, der går over 40.000 år tilbage. En senere austronesisk indvandring fra Sydøstasien har fra ca. 3000 f.Kr. befolket resten af Melanesien, Mikronesien og Polynesien.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki