Oceanien (Forhistorie og historie - Migrationer)

Der hersker fortsat stor usikkerhed om Oceaniens forhistorie, men nogle sandsynlige hovedlinjer kan dog trækkes. For mere end 40.000 år siden forcerede australoide jægere og samlere i simple fartøjer vandene omkring Wallacelinjen mellem Borneo og Sulawesi og bosatte sig i Ny Guinea og Australien. Disse folks efterkommere har efterhånden bredt sig over det meste af Melanesien. Omkring 3000 f.Kr. trængte de første mongoloide og austronesisk-sprogede folk fra de sydøstasiatiske øer ind i Melanesien. Deres kultur indbefattede bl.a. agerdyrkning med simple redskaber og svinehold, erhvervsformer, som også australoiderne i det melanesiske område synes at have udviklet. Austroneserne bredte sig til de fleste melanesiske øer, og der var kulturel kontakt med de papuanske folk, bl.a. gennem indgiftning.

Austronesiske kystbopladser i det melanesiske område, særlig kendetegnet ved karakteristiske lapita-lerkar og evnen til at bygge og sejle kanoer, er dateret til ca. 1500 f.Kr. Fra disse folk udgik de første, der bosatte sig på Fiji og i Vestpolynesien omkring 1300 f.Kr. Med udgangspunkt i Tonga og Samoa fortsatte den gradvise spredning af folk til alle andre dele af Polynesien. Påskeøen blev nået 300-500 e.Kr., Hawaii ca. 650, og New Zealand ca. 700. Det er sandsynligt, at folkene i Central- og Østmikronesien også er direkte efterkommere af austronesiske lapitafolk fra Melanesien eller Vestpolynesien, mens Vestmikronesien sikkert er blevet befolket fra Sydøstasiens øer.