Sakhalin

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Sakhalin, russisk ø i Fjernøsten; øen adskiller Det Japanske fra Det Okhotske Hav; 76.400 km2, 580.000 indb. (2005). Af den oprindelige befolkning af nivkher (giljakker) og ainuer var der i 2002 kun 2450 nivkher tilbage. Hovedby: Juzjno-Sakhalinsk. Byen er hovedstad i Sakhalinregionen, der foruden øen omfatter øgruppen Kurilerne. Den langstrakte ø udgør den naturgeografiske fortsættelse af de japanske øer. Klimaet er køligt og fugtigt tempereret med kolde vintre og regnfulde somre. Der brydes kul på øen, og mod nord udvindes gas og olie.

En gruppe kosakker kom som de første europæere til øen i 1640. Den blev udforsket i 1700- og 1800-t. og blev internationalt anerkendt som russisk i 1875. Fra 1860’erne og indtil 1906 blev Sakhalin det største arbejdsfængsel og forvisningssted i Rusland. Forfatteren Anton Tjekhov beskrev de barske forhold i en medfølende rapport Øen Sakhalin (1895) efter et tremåneders ophold på øen i 1890. 1905-45 var den sydlige del afstået til Japan. Især fra denne tid stammer øens omfattende jernbanenet.

Efter 2. Verdenskrig strandede 43.000 koreanere på Sakhalin. De var tvangsarbejdere, som under det japanske herredømme var bragt til øen. Pga. den kolde krig lykkedes det ikke at få dem tilbage til Korea. Først i 2000 begyndte repatrieringen af den nu stærkt reducerede gruppe. I 2002 var der 29.600 koreanere tilbage.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
18/04/2012
Oprindelige forfattere
BKle
01/02/2009
Folke
01/02/2009
LP-H
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki