Den Russiske Revolution

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Den Russiske Revolution. Enheder af Den Røde Hær og matroser i stilling i Petrograds gader forud for stormen på Vinterpaladset natten mellem 7. og 8. nov. 1917.

Den Russiske Revolution, flere opstande og politiske omvæltninger i Rusland. I 1905 blev selvherskerdømmet tvunget til at give de første spæde parlamentariske indrømmelser. Under Februarrevolutionen 1917 faldt både selvherskerdømmet og monarkiet til fordel for en provisorisk regering, der ikke blot var uhyre svagt funderet, men også indblandet i 1. Verdenskrig, der for Rusland næsten var tabt. Under Oktoberrevolutionen samme år kunne de politiske kræfter, der ikke var kompromitteret af krigsdeltagelsen, derfor overtage magten.

1905-revolutionen

Baggrunden for opstanden i 1905 var et stadig voksende misforhold mellem et stivnet politisk system og et samfund, der i årtierne før havde oplevet en rivende social og økonomisk udvikling. Det medførte omkring 1900 en betydelig uro blandt studenter, arbejdere og bønder, i de nationale grupper i imperiets periferi og i de politiske grupperinger; selvom det var ulovligt, organiserede den liberale, den social-revolutionære og den marxistiske opposition sig i bl.a. partier.

Regeringen forsøgte at bruge Den Russisk-japanske Krigs udbrud i februar 1904 til at samle nationen, men den russiske fiasko i krigen svækkede styret, hvis prestige nåede nulpunktet, da en fredelig demonstration af arbejdere 22/1 (9/1 if. den julianske kalender) 1905 foran Vinterpaladset blev mødt med brutal vold fra myndighedernes side (se Den Blodige Søndag).

I de følgende måneder aktionerede stadig flere, og også hidtil kejsertro liberale kredse tvivlede efterhånden på regimets muligheder for at overleve. I oktober udviklede situationen sig til generalstrejke, bl.a. under ledelse af en nydannet sovjet, et råd af arbejderrepræsentanter for Sankt Petersborg. I september havde regeringen undertegnet en forsmædelig fredsaftale med Japan, hvorefter den russiske forhandlingsleder, Sergej Witte, 30/10 (17/10) fik Nikolaj 2. til at udstede Oktobermanifestet, der lovede borgerlige og politiske rettigheder samt indførelse af et parlament. De bestemmelser, som blev resultatet, var ikke så vidtrækkende, som manifestet havde ladet forvente. Ganske vist blev politiske partier og fagforeninger tilladt og en begrænset valgret indført. Men den nye Statsduma, der sammen med Statsrådet skulle udgøre parlamentet, fik kun rådgivende funktion i forhold til kejseren, som samtidig fik vidtrækkende beføjelser mht. at kunne indføre nødretstilstand. Det lykkedes imidlertid at stoppe uroen i de følgende måneder, og selvherskerdømmet kunne i alt væsentligt beholde den politiske magt.

Februarrevolutionen

Februarrevolutionen er blevet beskrevet mere som et sammenbrud end en revolution. Både våbenproduktion, fødevareforsyning og transportsystem brød sammen omkring årsskiftet 1916-17. Tilliden til styret var væk, og soldater deserterede fra fronten i stort tal. I februar-marts var fødevaresituationen blevet så desperat, at arbejderne i frustration holdt op med at gå på arbejde. Strejker og demonstrationer hørte til dagens orden i Petrograd (Sankt Petersborg), og kravet om fødevarer blev nu suppleret med politiske krav om frihed og en afslutning på krigen.

Da Nikolaj 2. sendte Dumaen hjem 11/3 (27/2), kulminerede urolighederne i hovedstaden, og de udkommanderede soldater, der skulle hjælpe politiet, gjorde fælles sag med folkemængden. Dumaen nedsatte en provisorisk komité, der i hærens hovedkvarter i Pskov indledte forhandlinger med kejseren. 15/3 (2/3) meddelte han sin abdikation til fordel for sin bror, der imidlertid afslog.

Dagen efter var monarkiet faldet, og 300 års Romanovstyre forbi; Rusland var blevet en republik. Den Provisoriske Komité tog navneforandring til Den Provisoriske Regering med fyrst Georgij Lvov (1861-1925) som første leder. Regeringen havde til hensigt at lade sin politik og legitimitet afgøre af en kommende grundlovgivende forsamling, men kom fra første færd til at dele såvel æren som magten med den nydannede Petrogradsovjet. Denne besværlige situation, det såkaldte dobbeltstyre, gjaldt indtil sommeren 1917.

Oktoberrevolutionen

Den Russiske Revolution kulminerede med Oktoberrevolutionen. Læs videre om den her.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Den Russiske Revolution. Enheder af Den Røde Hær og matroser i stilling i Petrograds gader forud for stormen på Vinterpaladset natten mellem 7. og 8. nov. 1917.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
13/09/2012
Marie-Louise Hammer
20/06/2012
Lars Peder Poulsen-Hansen
30/06/2009
Oprindelig forfatter
TP
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki