Madeira

Øen Madeira

er på 736 km² og har ca. 240.000 indb. (2004). Af økonomisk betydning er turisme, dyrkning af vin og sukker, bl.a. til den lokale hedvin, bananer og grøntsager samt fiskeri og traditionelt håndværk. Topografisk deles øen af bjerge i en nordlig og sydlig del, der gennemskæres af dybe nederoderede dale med flodløb.

Madeira har subtropisk kystklima med en middeltemperatur på 15 °C i februar og 22 °C i august, og den rigelige nedbør falder overvejende på øens nordside med 1500 mm pr. år, mens sydsiden, der får 650 mm pr. år, er mere solrig.

Gennem et omfattende net af vandingskanaler (port. levada) ledes overfladevandet til områder med ringe nedbør. På de stejle bjergsider er opdyrkning muliggjort gennem terrasser, og det milde klima har gjort Madeira kendt for et overdådigt blomsterflor.

Langs de mange hundrede km. levada'er løber stier til vedligeholdelse. Mange af disse er tilgængelige for turisterne og populære til vandreture dybt ind i øens natur (levadavandringer). Enkelte steder er levadaerne ført i tuneller gennem bjergene.

Madeira har meget stejle kyster, men der findes dog et par rimelige badestrande. I Moniz i øens nordvesstlige hjørne er badning mulig, dels i naturlige og dels i kunstigt anlagte saltvandsbassiner.

© Mathilde Foto/Søren Lauridsen

Madeira. Den op til 2 m høje plante paradisfugl.

Dyre- og planteliv

Kysten præges af et krat af sukkulente buske og urter, men de er trængt af mange indførte arter. I 300-1300 m højde er der tågeskov med bl.a. fire laurbærarter, og over skoven bjerghede. Der er i alt fundet 1225 højere plantearter, heraf 123 endemiske; 260 arter bruges i folkemedicinen.

Øernes fauna omfatter bl.a. 25 pattedyr og op mod 80 fuglearter, en rig billefauna og mange endemiske snegle. Mange dyrearter er udviklet på øerne i isolation, men udviser biogeografiske bånd til De Kanariske Øer og Middelhavsområdet.

© Verner Beck

Nonnernes Dal

Historie

Eksistensen af øgruppen Madeira var kendt, da João Gonçalves Zarco 1418 genopdagede den og lagde grunden til Portugals første oversøiske besiddelse. Koloniseringen blev efter sigende indledt med en syv år lang afbrænding af øens yppige bevoksning. Befolkningen voksede hurtigt, og der har i århundreder været omfattende udvandring. 

I 1964 indviedes en lufthavn på Madeira, anlagt under vanskelige forhold ved at man skar en godt 1 km lang hylde ind på langs i en skråning på sydsiden af øen. I turismens barndom foregik flyvning til Madeira derfor via naboøen Porto Santo, hvor man steg om til mindre fly, som kunne lande på denne korte landingsbane.

Siden er der foretaget flere meget vanskelige og kostbare udvidelser af lufthavnen, som i dag er i stand til at modtage de fleste typer rutefly. Fra februar 2010 vil det være muligt at flyve nonstop fra København til Madeira med det azoriske flyselskab Sata.

Øgruppen fik status af autonom region i 1976; inden for EU har Madeira status af område i den yderste periferi, der er genstand for foranstaltninger, der tager hensyn til dens særlige karakteristika og begrænsninger, fx beliggenhed og afhængighed af at få leveret produkter.

Siden 2004 har den portugisiske stat været repræsenteret på Madeira ved en af præsidenten udnævnt repræsentant, hvor der førhen var en minister for de selvstyrende regioner.

© Johannes Lundstrøm

Ofte er der skyet på Madeira om morgenen, men efterhånden som solen får magt, opløses skyerne på sydsiden. Op ad dagen kan man derfor opleve den på billedet viste effekt, hvor skyer fra nord presses op over bjergene (her i Nonnernes Dal) hvor de så går i opløsning for øjnene af beskueren.

Hedvinen madeira

Hedvinen madeira produceres på øen. Det er den mest robuste og holdbare hedvin i verden; de bedste kan gemmes i århundreder, og selv en åbnet flaske kan holde sig i årevis. Derfor har madeira været den foretrukne visitvin i Skandinavien, som i 1930'erne aftog ca. 60% af vinen.

Madeira har traditionelt navn efter fire druer: sercial er lys og tør, verdelho gylden og halvtør, boal ravfarvet og halvsød og malvasia/malmsey mørk og sød. Efter vinlusens ødelæggelser af Madeiras vinmarker fra 1861 blev øen især genplantet med den mindre gode drue tinta negra mole, som nu anvendes til alle vintyper.

Da EU-regler kræver, at en anført drue mindst skal udgøre 85%, benævnes de fleste vine nu blot efter deres sødmegrad: dry, medium dry, medium sweet og sweet eller rich.

Fra midten af 1600-t. lagde skibe på vej til troperne ind til Madeira for at medtage proviant og vin. Vinen blev bedre og yderst holdbar af en rulletur i varmen, og denne praksis fortsatte indtil 1. Verdenskrig, hvor det blev for besværligt. Nu opvarmes de billigste vine i tre måneder ved 50 °C i store tanke.

De bedre kvaliteter ligger ¹/₂-1 år på 600-liters træfade i varmehuse, hvorefter vinen afkøles og fortsat lagres i mange år. Madeira fra én årgang, vintage, skal fadlagres i minimum 20 år, mens årstal og solera betyder, at den oprindelige vin i fadet hvert år blandes med nyere vine.

Den årlige produktion svinger omkring 4 mio. hl, og Madeira Wine Company, en sammenslutning af 26 vinhuse, står for over 50% af eksporten. Efter år 2000 har manglende interesse internationalt betydet mindre salg og produktion samt lukning af vigtige madeiraproducenter. Se også hedvin.