Kanariske Øer

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

En dukkert, medens solen står op over Fuerteventura, er en ubeskrivelig oplevelse, hvor man føler sig et med naturen. Motivet er fra Playa Esmeralda, Costa Calma.

Kanariske Øer, sp. Islas Canarias, spansk øgruppe i Atlanterhavet ca. 100 km vest for Mauretanien; 7447 km2, 1.968.280 indb. (2005).

De Kanariske Øer, som siden 1480 har tilhørt Spanien, udgør i dag en af de 17 selvstyrende regioner, autonomier, der blev oprettet i 1978 efter den nye spanske demokratiske forfatning.

Øgruppen omfatter syv beboede øer: Gran Canaria, Tenerife, Lanzarote, Gomera, Fuerteventura, La Palma og Hierro samt seks ubeboede holme. Siden 1927 har øgruppen administrativt udgjort to provinser i Spanien: Gran Canaria, Fuerteventura og Lanzarote er den ene med hovedsæde i Las Palmas på Gran Canaria, og Tenerife, La Palma, Gomera og Hierro er den anden med hovedsæde i Santa Cruz på Tenerife.

Den langnålede kanariske fyr, Pinus canariensis, vokser tæt på Tenerifes bjergskråninger og genererer "regn" ved at skyerne fortættes på nålene og drypper til jorden.

De Kanariske Øer er navngivet efter lat. insula canaria 'hundeøerne', af canis 'hund', om en særlig hunderace, der skal have eksisteret på øerne.

Øerne er vulkanske og er dannet af udbrudsprodukter fra undersøiske vulkaner. Flere steder ses sammenstyrtede kratere (calderas), som opstår ved tømning af et underliggende magmakammer ved udbrud, hvorefter kammerets loft ikke længere kan bære.

De østlige øer i øriget, Fuerteventura og Lanzarote, har sandstrande dannet af knuste skaller fra marine skaldyr. Øgruppens højeste punkt, Pico de Teide (3718 m), ligger på Tenerife.

Klimaet er oceanisk, Nordøstpassaten blæser konstant det meste af året, men i det sene efterår udsættes øerne for nordvestlige fugtige vinde og efterfølgende vinterregn. Ca. 10% af jorden er opdyrket med vin, tobak, korn, grøntsager, bananer og frugt, ofte vha. kunstvanding. Biavl og gedeavl (især på Fuerteventura) er vigtige næringskilder. De største eksportartikler er tomater og bananer, og vigtigste indtægtskilde er turisme – 74,6% af befolkningen er beskæftiget i denne sektor.

De Kanariske Øer er et oplagt feriemål, ikke mindst for nordeuropæere, pga. deres stabile, lune klima og det på én gang barske og fascinerende landskab. Således femdobledes besøgstallet 1965-75, og i dag besøges øerne af ca. 9 mio. turister om året, hovedparten på Gran Canaria og Tenerife, hvor der på de attraktive kyststrækninger (1583 km) er anlagt adskillige store nye feriebyer alene baseret på turisme. Før turistboomet efter 2. Verdenskrig levede øboerne udelukkende af agerbrug og fiskeri.

Dyreliv

Faunaen er en typisk øfauna, idet mange grupper mangler, fx slanger og ferskvandsfisk, mens andre grupper er rigt repræsenteret ved endemiske arter. Ikke mindre end 45% af de over 14.000 kendte kanariske dyrearter er endemiske. Nogle af disse har udviklet sig til store endemiske artssværme, fx landsnegleslægten Hemicycla (med ca. 60 arter), snudebilleslægten Laparocerus (66 arter) og tusindbenslægten Dolichoiulus (40 arter).

Generelt er faunaen beslægtet med den nordvestafrikansk-sydvesteuropæiske, men nogle arter har deres nærmeste slægtninge så fjernt som i fx SØ-Asien og Sydafrika. Pattedyrene er ud over flagermus og indførte arter som kanin repræsenteret ved to endemiske arter af spidsmus.

Fire af de 63 ynglende fuglearter er endemiske: to arter af laurbærduer, den blå bogfinke og en art af bynkefugl. Kanariefuglen, som er beslægtet med den europæiske gulirisk, findes også på Madeira og Azorerne.

Blandt krybdyrene er især flere endemiske arter af op til 70 cm lange firben fremherskende; der er også endemiske gekkoer og skinker. To indførte frøer, en løvfrø og en grøn frø, er alene om at repræsentere padderne.

I lavahulerne lever specielt tilpassede arter af edderkopper, biller, tusindben m.m., og den nyligt opdagede krebsdyrgruppe Remipedia er fundet i en hule på Lanzarote. I havet omkring øerne er der en rig fiskefauna, bl.a. med flere arter af tunfisk. Havskildpadder ses jævnligt ligesom flere arter af tandhvaler, hvoraf den almindelige delfin er hyppigst.

Geologi

Lava. Størknet lava på øen Hierro i de Kanariske Øer.

Lava. Størknet lava på øen Hierro i de Kanariske Øer.

Øgruppen er dannet ved en serie af vulkanudbrud, der har strakt sig over mere end 20 mio. år. De første udbrud har fundet sted længst mod øst, og øernes alder falder successivt mod vest, hvor vulkanismen først begyndte for ca. 4 mio. år siden.

Vulkanismen forklares ved, at den oceaniske del af den afrikanske lithosfæreplade passerer hen over en konvektionsstrøm i Jordens kappe, et såkaldt hot spot; pladens bevægelseshastighed har således bestemt den aldersmæssige udvikling af øerne. Det seneste udbrud fandt sted på La Palma i 1971, men hele ørækken kan opfattes som vulkansk aktiv.

De fleste af øerne er bygget op af en enkelt eller flere store skjoldvulkaner dannet af basaltisk lava. Forvitringen, der har dannet en rød, leret jordbund, er kraftigst på øernes nordside, hvor nedbøren er størst, og mest fremskreden på de ældste lavastrømme.

Plantegeografi

Der findes ca. 2000 vildtvoksende arter af karplanter. Floraen ligner den i Middelhavsområdet, men har også afrikanske islæt og mange endemiske arter. Karakteristisk er forekomsten af forveddede arter i ellers urteagtige slægter, fx slangehoved (Echium) og svinemælk (Sonchus). Til de afrikanske elementer hører drageblodstræet og sukkulente arter af vortemælk.

Sprog

Der tales spansk med nogle låneord fra cubanske indvandrere, fx 'guaga' for standardspansk 'autobús'.

Indtil den spanske erobring i 1400-t. taltes et lokalt sprog, guanche, som af mange regnes for en dialekt af berberisk. Også navneordenes begyndelsesvokaler og talordene for 1-10 har lighed med berberisk.

På Gomera blev det i 1999 obligatorisk for skolebørn at lære det lokale fløjtesprog silbo.

Historie

De Kanariske Øer var i oldtiden kendt af fønikierne. De kaldes af Plinius d.æ. for Canaria pga. efterretninger om øernes mange store hunde, canes. Blandt øernes oprindelige befolkning var guancherne, der enten uddøde eller blev assimileret med indvandrerne under erobringsperioden 1402-96.

Indtil 1412 var De Kanariske Øer under portugisisk herredømme, selvom paven i 1349 havde anerkendt Spanien som retmæssig ejer. Stridighederne med Portugal fortsatte indtil 1480, da Portugal formelt gav afkald på dem; den endelige spanske erobring skete dog først i 1496.

Under de mange krige, som Spanien førte i 1700-t., var øerne stadig mål for franskmænd og englændere.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Jørn Busch Olsen
07/12/2011
Redaktionen
08/07/2011
Bodil Hammer
26/02/2010
Oprindelige forfattere
Aaris
31/01/2009
AHyll
31/01/2009
AStr
31/01/2009
Engh
31/01/2009
HFri
31/01/2009
JoeJe
31/01/2009
K-GP
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki