Valencia

Regionen Valencia

har et areal på 23.255 km² og har 4.692.449 indb. (2005). Den selvstyrende region omfatter provinserne Castellón de la Plana mod nord, Alicante mod syd og Valencia 10.563 km² og 2.402.582 indb. (2005). Langs Middelhavskysten ligger et bælte af fladt agerland, der er begrænset mod vest af et bjergrigt bagland. Størstedelen af agerlandet er kunstvandet. Der produceres citrusfrugter, ris, grøntsager, vindruer og oliven, men det er især appelsinproduktion, som har gjort Valencia kendt. Turismen er udbredt langs Middelhavskysten, især i de sydlige dele og omkring området kendt som Costa Blanca med Benidorm som centrum. Elektronik, fødevareforarbejdning og sværindustri er lokaliseret i og ved de store byer.

Valencia by

er både regions- og provinshovedstad med 796.549 indb. (2005). Byen ligger ved floden Turias udløb i Middelhavet. Den gamle bydel har mange bygninger i maurisk stil, der vidner om den arabiske tilstedeværelse. Domkirken, El Miguelete, er opført 1262-1480 med et ottekantet tårn. To mægtige byporte (1300- og 1400-t.) fra den gamle bymur findes stadig. Fra 1400-t. er der desuden en silkebørs (Lonja de la Seda) og Palacio de la Diputación, som husede kongeriget Valencias parlament. Byens universitet fra 1510 blev flyttet til en nyanlagt universitetsby i 1970'erne. Havnen er transportcentrum med udskibning af først og fremmest landbrugsprodukter. Det oprindelige, nu tørlagte flodleje glider gennem bymidten som et rekreativt bånd med botanisk have, sportsanlæg og kulturelle institutioner; her ligger Ciutat de les Arts i de les Ciències, som er byens og regionens moderne kultur- og videnskabscenter, med bl.a. planetarium (1999), kunstmuseum (2000) og akvarium (2003).

Historie

Valencia, antikkens Valentia, blev grundlagt 138 f.Kr. og ophøjet til koloni i 1.årh. e.Kr.

Fra 413 var byen under visigotisk overherredømme, men blev i 714 erobret af araberne. Under navnet Balansija udviklede Valencia sig til en af de økonomisk og kulturelt betydeligste byer i det muslimske Spanien.

Valencia blev i 1021 et uafhængigt muslimsk kongedømme, Taifa. 1094-99 var det i den kristne krigshelt El Cids besiddelse, men kom herefter igen under muslimsk herredømme. I 1238 blev kongedømmet indtaget af den aragonske konge, Jakob 1., og byen blev ærkebispesæde. I 1319 forenedes Valencia med Aragonien i personalunion; riget nød dog en vis autonomi med egen forvaltning, lovgivning og parlament, og under Ferdinand 2. og Isabella 1. fra 1479 blev det vicekongedømme. 1520-21 blev en folkelig opstand mod Karl 5. brutalt nedkæmpet.

Under Den Spanske Arvefølgekrig 1701-14 støttede Valencia ærkehertugen af Østrig, som tabte kampen om den spanske trone, og byen mistede sine privilegier. Valencia var 1812-13 besat af Napoleons tropper.

Under Den Spanske Borgerkrig var byen 1936-37 sæde for den republikanske regering og overgav sig først til nationalisterne 30.3.1939, to dage efter Madrid.