Oxfordshire

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Oxfordshire.

Oxfordshire.

Oxfordshire, Oxon, amt (county) i det sydlige England; 2608 km2, 605.500 indb. (2001). Oxford er amtets center for administration, industri, handel og uddannelse. Amtet består af to højdedrag og en mellemliggende, ca.16 km bred dal. I NV rejser det bølgende Cotswoldhøjdedrag af kalksten fra Jura sig til ca. 210 m, i SØ ligger de skovdækkede Chiltern Hills, og i SV en del af kalkhøjdedraget Berkshire Downs med højeste punkt i White Horse Hill (285 m). I den hvide kalkskråning er et gigantisk billedrelief af en hest udskåret i forhistorisk tid. Andre fortidslevn findes i den nedenfor liggende dal, Vale of the White Horse, hvor undergrunden består af leraflejringer fra Jura.

I dalen løber floden Ock, der ligesom flere andre floder i amtet løber ud i Themsens vest-østlige flodløb midt i amtet. Også omkring Themsen er der gjort mange arkæologiske fund. I nord-sydlig retning løber Oxford Canal, der forbindes med Themsen ved Oxford.

Amtet er et udpræget landbrugsområde. De nordlige kuperede dele er opdyrkede og har fårehold med produktion af uld, der historisk har været et vigtigt produkt for området. Dalområdet anvendes især til græsning for kød- og malkekvæg, mens den sydlige del af amtet har mange frugtplantager. Ved Banbury nord for Oxford blev der tidligere udvundet jernmalm, og byen er ydermere kendt for sit kvægmarked og for sin krydderkage. Flere steder i amtet er der ler-, sand- og grusgrave, ligesom der også er flere papirmøller. Industrien er koncentreret i og omkring Oxford med bl.a. produktion af biler samt flere bogtrykkerier. Ved Culham nær Abingdon ligger et stort forsøgscenter for bl.a. fusionsenergi.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+256326.601.svg (121.54 kB)

Oxfordshire.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/07/2009
Oprindelige forfattere
ABN
01/02/2009
KBri
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki