Edward 3. Slaget ved Crécy 26.8.1346 i en udgave af Froissarts krønike fra 1400-t. Bibliothèque nationale, Paris. Trods sin talmæssige overlegenhed led den franske hær et smerteligt nederlag til englænderne, og tusindvis af franske riddere mistede livet. De lette engelske langbueskytter blev afgørende, da de viste sig langt hurtigere og mere bevægelige end de franske armbrøstskytter. Mortérkanonen henviser til, at englænderne i dette slag for første gang brugte ildvåben, hvis virkning dog mest beroede på deres larm.
Edward 3., 13.11.1312-21.6.1377, konge af England fra 1327, ældste søn af Edward 2. og Isabella af Frankrig.
Edward 3.s lange regeringstid var præget af krige mod Skotland og Frankrig, pestepidemier i England fra 1348 samt af Parlamentets voksende indflydelse på landets styrelse.
Edward interesserede sig stærkt for krig og ridderlige dyder på bekostning af indenrigspolitik og administration, og for at finansiere sine krige var han nødt til at søge Parlamentet om at udskrive skatter, hvilket gav de engelske baroner stigende politisk indflydelse.
Edwards militære løbebane begyndte med sejre over Skotland, men da han i 1337 tillige indledte krig mod Frankrig, begyndelsen til Hundredårskrigen, vendte krigslykken til Skotlands fordel.
I Frankrig sejrede han ved Sluys i 1340, ved Crécy i 1346 og ved Calais i 1347, dog uden at nå sine udenrigspolitiske mål.
Ved Edwards død var de engelske besiddelser i Frankrig reduceret til nogle kystområder ved bl.a. Calais og Bordeaux.
Edward indstiftede i 1348 Hosebåndsordenen (The Most Noble Order of the Garter).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Middelalderlig fremstilling af Edward 3. og hans mor, dronning Isabella af Frankrig, der sammen med sin elsker Roger Mortimer dominerede Edwards første regeringsperiode, indtil kongen løsrev sig og i 1330 lod Mortimer henrette.
Edward 3. Slaget ved Crécy 26.8.1346 i en udgave af Froissarts krønike fra 1400-t. Bibliothèque nationale, Paris. Trods sin talmæssige overlegenhed led den franske hær et smerteligt nederlag til englænderne, og tusindvis af franske riddere mistede livet. De lette engelske langbueskytter blev afgørende, da de viste sig langt hurtigere og mere bevægelige end de franske armbrøstskytter. Mortérkanonen henviser til, at englænderne i dette slag for første gang brugte ildvåben, hvis virkning dog mest beroede på deres larm.
Viser 2 af 2 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki