Oliver Cromwell

© Bridgeman Art Library/ privatsamling

Oliver Cromwell som feltherre i fuld rustning og med kommandostav; samtidigt maleri af anonym kunstner. Cromwells bitre modstander Edward Hyde Clarendon skrev om ham: Ondskab, selv ikke så stor som hans, ville aldrig have været tilstrækkelig til at gennemføre hans planer, hvis den ikke havde været kombineret med stor ånd og en beundringsværdig skarpsindighed og viljestyrke.

Oliver Cromwell, 25.4.1599-3.9.1658, engelsk statsmand, Lord Protector 1653-58. Cromwell tilhørte en beskeden lavadelig slægt (en gentryslægt) fra East Anglia. Oprindelig bar slægten navnet Williams, men Cromwells oldefar forandrede det til Cromwell efter sin mor, som var søster til Thomas Cromwell.

Cromwells livsløb falder i tre afsnit: indtil 40-års alderen et stille liv som godsejer nær Cambridge, 12 år som parlamentsmedlem og fører for parlamentshæren og endelig fem år som diktator over England, Skotland og Irland.

Den strengt puritanske Cromwell gennemlevede 1629-31 en åndelig krise, som gjorde det klart for ham, at han var Guds udvalgte redskab, hvis mission det var at omdanne England til en jordisk gudsstat på puritansk grundlag. Dette mål forfulgte han stædigt, fra han i 1640 blev medlem af Parlamentet og indtil sin død, fortrinsvis ved hjælp af hæren; han tog initiativ til skabelsen af den ideologisk prægede New Model Army, som han senere blev chef for. Med denne hær knuste han først royalisterne i Den Engelske Borgerkrig 1642-49, der kulminerede med Karl 1.s henrettelse i 1649. Derefter nedkæmpede Cromwell skotterne og irerne som leder af den nye engelske republik, The Commonwealth of England. I 1653 tilbød Parlamentet Cromwell posten som Lord Protector på livstid, hvorefter England i de følgende fem år i realiteten blev regeret af et militærdiktatur.

Cromwell var dybt overbevist om sin mission og langtfra sart i valget af midler. Han følte sig kun ansvarlig over for Gud, og magtens ydre attributter var ham ligegyldige — han afslog således i 1657 Parlamentets tilbud om kongeværdighed.

Det er et ironisk træk ved Den Engelske Revolution, at den blot erstattede en konge af Guds nåde med en revolutionær af samme nåde, hvilket muligvis forklarer, at Cromwells indsats kun efterlod sig få varige spor. Cromwellperiodens langsigtede betydning er dog stadig et stærkt omdiskuteret spørgsmål i forskningen.