Thomas Cromwell

Thomas Cromwell, ca. 1485-28.7.1540, engelsk statsmand. Cromwell rejste i sin ungdom rundt i Europa; ca. 1515 var han tilbage i England, hvor han giftede sig til en mindre formue. Omkring 1516 trådte han i den magtfulde kardinal Wolseys tjeneste og indtog i 1520'erne en fremtrædende position i kardinalens stab og fungerede i det hele taget som Wolseys altmuligmand i politiske og forretningsmæssige anliggender.

Sit politiske gennembrud fik Cromwell 1529, da han ved Wolseys fald blev indvalgt i Parlamentet, hvor han støttede Henrik 8. i skilsmissesagen mod Katarina af Aragonien. Det var ham, som foreslog kongen at bryde med Rom for at få sin skilsmisse igennem. Fra 1532 steg Cromwell hurtigt i kongens gunst og var indtil sit fald i 1540 hans almægtige førsteminister. I disse år gennemførte han med stor energi politisk-administrative reformer, som omskabte England fra et middelalderligt monarki til en moderne stat med Parlamentet i en central rolle og dermed lagde grunden til det stærke Tudorstyre.

I 1540 søgte Cromwell at nærme sig den protestantiske lejr og arrangerede som led deri kongens ægteskab med den tyske prinsesse Anne af Kleve. Det blev en fiasko, og Cromwells talrige fjender i den katolske hoffraktion fik dermed held til at styrte ham. Han blev anklaget for højforræderi og henrettet, kort efter at kongen havde udnævnt ham til jarl af Essex.